Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Årets Hjemmeværnsmand 2017

Pressemeddelelse

Jørgen Koefoed Riis blev i den forløbne uge hædret med udnævnelsen til ”Årets Hjemmeværnsmand 2017” i Hjemmeværnskompagni Rønne-Nexø (HVKRNN).

12-02-2018
 
Jørgen Riis blev i 2004 – efter en lang årrække som major i Forsvaret – optaget i Hjemmeværnet. Riis var i en periode signalbefalingsmand i HVKRNN og fik her reorganiseret signaltjenesten til glæde for kompagniet og Det bornholmske Hjemmeværn (DBH).
 
Jørgen Riis har i de seneste år brugt sin tid i Hjemmeværnet til at repræsentere DBH i Hjemmeværnets Landsråd. Riis er en værdig repræsentant for bornholmerne: Han sætter sig grundigt ind i sagerne, deltager ivrigt i debatter og afgørelser og fremfører på myndig og objektiv vis de bornholmske synspunkter.
 
”Årets Hjemmeværnsmand” i HVKRNN indstilles hvert år til en person i underafdelingen, der har gjort en særlig indsats for Hjemmeværnet og kompagniet. Med hæderen følger en plakette samt et gavekort. Ligeledes bliver der sat en tilsvarende plakette op i kompagnihuset på Almegårds Kaserne.
 
Med venlig hilsen,
Hanne M K Hueg
Kommandobefalingsmand
Hjemmeværnskompagni RØNNE-NEXØ
 
 
 
Kompagnichef Michael Hendriksen udnævner Jørgen Koefoed Riis til ”Årets Hjemmeværnsmand 2017”
Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring