Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Tambour
​En lille ny Tambour, måske

Kulturnat i Køebenhavn

Da publikum trådte ind gennem porten til Livgardens Kaserne, blev de budt velkommen med en fremragende koncert af Livgardens Tambourkorps, i anledning Kulturnatten den 11. oktober 2013.

11-10-2013
På denne aften var mange grene af forsvaret repræsenteret, ligesom adskillige forenings- og interesseorganisationer deltog. Her kunne man møde soldater i uniform og se deres udrustning og køretøjer, ligesom der blev fortalt om værnepligten, forsvarets uddannelser og oplevelser fra internationale missioner.
»Vi blev utrolig godt modtaget, både af civile og de soldater, der var på Kulturnatten. Der var 8500 besøgende, og det føltes som om, at alle var forbi vores stand. Jeg er sikker på, at mine soldater var hæse efter denne opgave, for der var mange spørgsmål og tilkendegivelser. Alle gjorde en flot indsats, og jeg er stolt af resultatet,« sagde kompagnichef, kaptajn Thomas René Seloy efter arrangementet.
 
Hjemmeværnet var repræsenteret af blandt andre HVK Rosenborg – Eksercitskompagniet. Det var kompagniets første hvervearrangement efter oprettelsen. Soldaterne optrådte med geværeksercits og fortalte om deres våben og opgaver. Der var også mange, som fik lyst til at prøve deres musikalske talenter på den opstillede marchtromme.
Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring