Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

​Efter en kold omgang på skydebanen blev der iværksat lidt FUT, så vi fik varmen igen.

Uddannelses-weekend november 2021

HVK Rosenborg Livjægerne gennemførte uddannelsesweekend 26 - 28 november 2021. Lørdag blev en trav dag ...

27-11-2021

​​Fredag lagde en række befalingsmænd ud med egen uddannelse - emnet var "Takten i kampen" og skulle give befalingsmændene en række færdigheder og værktøjer i deres virke.

​Lørdag var der så en række uddannelsestilbud for alle kompagniets soldater. Emnerne spændte vidt, idet der blev udbud uddannelse i:

  • ​Skydning - med kontrolskydning
  • Førstehjælp
  • Indsats-​ og katastrofepsykologi
  • HJV.DK - Grundkursus​

​En yderst travl lørdag​! Og turen på skydebanen var en særdeles råkold omgang, så da soldaterne kom retur til Holmen, blev der helt spontant iværksat lidt fysisk uddannelse og træning (FUT) / genopvarmning, så røde næser blev til røde kinder - inden dagens program fortsatte.


FUT på pladsen foran kompagnilokalerne på Holmen i København...

Lørdagens program sluttede sidst på eftermiddagen. Megen uddannelse var kommet i hus - så med god samvittighed blev uniformerne skiftet ud med civil påklædning, hvorefter den stod på den store juleafslutning med lækker mad og hyggeligt samvær.

Mødes vi så slet ikke mere inden jul? Jo, det gør vi da - men mange har jo et travlt program, ikke mindst i weekenderne op til jul, så det var bare rettidig omhu fra kompagniets side, så flest muligt kunne deltage.

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring