Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Ansøgning

​Foto: (C) Sjætte / Informationmøde for interesserede.

Er du den, der søger udfordringen som pa​truljemand. Og har du forventninger om en professionel og seriøs holdning, samt et uovertruffet kammeratskab – så er Sjætte måske noget for dig.

​​Information og ansøgning om optagelse i Sjætte.

Sjætte afholder informationsaftener 10 gange årligt; den 3. mandag i januar, februar, marts, april, maj, juni, august, september, oktober og november måneder, kl. 1930.
Her præsenterer vi kompagniet og patruljetjenesten i Hjemmeværnet og svarer på spørgsmål. Såfremt det ønskes, vil der være mulighed for at skrive ansøgning om optagelse i hjemmeværnet eller ansøgning om overflytning til Sjætte ved informationsaften.

Sjætte består af frivilligt personel. Tjenesten er ulønnet og er udelukkende drevet af faglige interesser og et ønske om at bidrage til patruljetjenesten.
 
Vi opfordrer alle interesserede til at kontakte Sjætte så tidligt som muligt, for således at kunne deltage i Sjættes træningsforløb. Der er ingen grænse for hvor tidligt i forløbet du/I kan søge optagelse/overflytning.

 
 
Sjætte tilbyder aspiranterne ugentlig uddannelse og træning. Der vil altid være personel til stede for at vejlede og svare på spørgsmål. 

Ansøgnings procedure.
  1. Du skal tilmelde dig til Sjættes informationsaften på hvksjt-info@hjv.dk
    Dato for næste informationsaften finder du her!
  2. Herefter bliver du kontaktet med yderligere oplysninger om din deltagelse på kompagniets informationsaften.
  3. Ansøgning om optagelse i Hjemmeværnet, eller udfyldelse af flyttepose til Sjætte fra anden Hjemmeværnsenhed, efter nærmere aftale.
  4. Når du har gennemgået pkt. 1 til 3 og søgt ind i Sjætte, vil du som aspirant indgå i vores uddannelsespatrulje for nye folk. Her deltager du i den ugentlige uddannelse og træning.
    Hvis du har søgt ind i staben, vil du blive indkaldt til nærmere møde herom.

Krav for at kunne ansøge om optagelse i Hjemmeværnet.
  1. Fyldt 18 år.
  2. Har dansk indfødsret (hovedregel).
  3. Er egnet til tjeneste i hjemmeværnet.
  4. Er bosiddende her i landet (hovedregel​).
  5. Er værdig til den agtelse og tillid, som tjenesten forudsætter. Herunder ren straffeattest.

Krav for a​​t kunne ansøge om optagelse i Sjætte.
  1. Du skal kunne optages i Hjemmeværnet, men behøver ikke at være det, inden du søger ind i Sjætte.
  2. Du skal være værnsuddannet eller have Hjemmeværnets Grunduddannelse
  3. Du skal have deltaget på kompagniets informationsaften.
  4. Du skal have viljen og fysikken til en aktiv tjeneste i kompagniet.
  5. Du skal kunne afsætte den fornødne tid, som tjenesten kræver.

​​​​​

​​Ansøgning​   ​ Optagelse​   ​ Krav​   ​ Patruljerne​

 

 
​​​
Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring