Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

​Der var gang i historiefortællingerne på skydebanen i Dejbjerg lørdag.

Seniorskydning 2017

Seniorerne i Hjemmeværnskompagni Skjern var lørdag inviteret til en aktiv dag på skydebanen.

29-10-2017
​Som et nyt tiltag var seniorerne (55+) inviteret på skydebanen i Dejbjerg.

I alt 11 seniorer tog imod tilbuddet, hvor skydning og hygge med gode historier var i højsædet. Bent Knak havde planlagt skydning med salongeværer (53/17) på 15 meter og derefter skydning med gevær M/95 på 300 meters afstand.

Alle mødte op fra morgenen og ved fælles hjælp blev skydebanerne gjort klar, og skydningerne gik i gang. Senere på dagen viste kompagnichefen, at han også både kan lave formiddagskaffe og senere koge pølser til frokost, så deltagerne ikke gik sultne fra skydebanen.

De fleste fik genopfrisket deres skydefærdigheder med mange skud på de forskellige våben, mens enkelte nøjedes med at fortælle gode soldaterhistorier.

Efter stemningen, snakken og de mange historier at dømme, var det et arrangement, der tåler en gentagelse i det nye år. Forhåbentlig med endnu flere deltagere. Et godt tegn på at deltagerne var tilfredse med arrangementet var, at alle blev og hjalp til med afmontering af skydebanen og oprydning.

Tekst og foto: Erik Jacobsen
Redaktion: Ernst Christensen
​​​​

 Billedgalleri

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg - Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224