Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Aspirant med fuld oppakning på den afsluttende patruljeuge under optagelsen til SSR.

SSR gør klar til næste fase af Optagelsen: Modul 1

Imens dele af SSR stadig er indsat på øvelse Night Hawk, er andre dele af SSR igang med at forberede næste fase af det igangværende optagelsesforløb: Modul 1.

03-10-2016

Af Hjemmeværnets Særlig Støtte og Rekognosceringskompagni (SSR)

Imens dele af SSR stadig er indsat til støtte for en maritim specialoperationsstyrke på øvelse Night Hawk, er andre dele igang med at forberede det kommende Patrulje-modul 1, der er næste trin i optagelsen til SSR efter den forgangne Testweekend.

Med optagelsesforløbet ønsker SSR, at udvælge og uddanne patruljesoldater, der både opnår de fornødne enkeltkæmper- og patruljefaglige færdigheder, og samtidig besidder menneskelige egenskaber til at kunne fungere fagligt og socialt under et stort ydre pres i rammen af en patrulje.

På Patrulje-modul 1 bygges der ovenpå soldaternes grundlæggende militære færdigheder indenfor blandt andet skydning og orientering i mørk, samtidig med at soldatens styrke og motivation udfordres og opbygges frem mod det videre optagelsesforløb, og mod det endelige mål: at blive patruljesoldat i Hjemmeværnets nationale specialstyrke: SSR.

 

Løb med rygsæk i kampuniform og støvler er en af de udfordringer som aspiranterne står over for under optagelsesforløbet til SSR. (Foto: SSR)



Aspiranterne trænes blandt andet i reaktionsskydning med karabin M/96 (Foto: SSR)



Orientering i mørke med kort og kompas er vigtig igennem hele optagelsesforløbet til SSR.


Hjemmeværnets Særlig Støtte og Rekognosceringskompagni (SSR) er specialuddannet i indhentning af informationer under vanskelige taktiske forhold og støtter løsningen af forsvarets nationale og internationale opgaver. Det stiller store krav til den enkelte soldat.

Læs mere om optagelsesforløbe til SSR


Hvis du vil vide mere

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring