Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

​Kulturnat i Forsvarsministeriet - er et af de steder du kan møde Hjemmeværnet. Illustration: Forsvarsministeriet.

Mød Hjemmeværnet til kulturnatten i København fredag d. 15. oktober

[LRGNE+FMN] Her kan du møde Hjemmeværnet under Kulturnatten i København fredag 15. Oktober 2021: Gothersgade Kaserne, Københavns Rådhus, Kastellet, Holmen, Frederiksberg Slot og Forsvarsministeriet (ink. SSR).

15-10-2021

​​Mød Hjemmeværnet til kulturnatten i København fredag d. 15. oktober

Vores frivillige soldater står fredag aften klar til at byde dig velkommen og fortælle om hvordan de indgår i det ​​nationale beredskab. Her kan du se noget af det udstyr en frivillig hjemmeværnssoldat er udrustet med, stille den lette sult med en smagsprøve fra Forsvarets feltrationer, høre Musikkorps København blæse Rådhuspladsen op, nyde tonerne af Hjemmeværnets Musik og Tambourkorps Roskilde til KULTURNATTEN 2021: Hemmeligheder på slottet, vinde fede præmier og meget mere.
Her finder du Hjemmeværnet:
Ses vi?


Kilde: LRGNE (facebook opslag)


---- 

Af Forsvarsministeriet (fmn.dk​)

Kulturnat i Forsvarsministeriet 2021

De besøgende i Forsvarsministeriet vil blandt andet få mulighed for se en kampvogn, prøve en skibssimulator og overvære live-hacking.​


Fredag den 15. oktober slår Forsvarsministeriet dørene op for publikum fra kl. 18-24 i anledning af Kulturnatten i København.

Der er rig mulighed for at komme helt tæt på en verden, der for de fleste normalt er lukket.

På gaden uden for Holmens Kanal 9 kan man f.eks. se en af Forsvarets store Leopard-kampvogne. Samtidig vil den fjernstyrede robot ”Rullemarie” demonstrere sine evner, mens Forsvarets Sanitetskompagni fremviser en ambulance, og Hjemmeværnet udstiller køretøjer, våben og udstyr.

Indenfor afholder Forsvarets Efterretningstjeneste et live-hacking event og fortæller om arbejdet i efterretningstjenesten.

Under Kulturnatten kan man også prøve Søværnets skibssimulator, lytte til musik fra Livgardens Tamburkorps, tale med soldater fra Sanitetstjenesten, Gardehusarregimentet og Siriuspatruljen og se deres våben og udstyr.

Derudover kan man høre om Hjemmeværnets opgaver, herunder specialenheden SSR og møde Beredskabsstyrelsen som i samarbejde med DMI holder oplæg med temaet ”Beredskab og klima”.

Endvidere deltager Veterancentret som orienterer om veteranindsatsen.​ 

----
​​

Hvis du vil vide mere

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring