Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Chefen for Hjemmeværnet og Chef for Specialoperationskommandoen sammen med FORSAT i Mali, der trænes af Frømandskorpset og SSR.

​Chefen for Hjemmeværnet og Chef for Specialoperationskommandoen sammen med FORSAT i Mali, der trænes af Frømandskorpset og SSR. Foto: Hjemmeværnskommandoen.

SOKOM: Frømandskorpset og SSR uddanner specialenhed i Mali

[Specialoperationskommandoen] Frømandskorpset uddanner sammen med Hjemmeværnets Særlig Støtte og Rekognoceringskompagni (SSR) en malisk specialenhed (FORSAT).

20-12-2019

​Af Specialoperationskommandoen (SOKOM)

FRØMANDSKORPSET UDDANNER SAMMEN MED HJEMMEVÆRNETS SÆRLIG STØTTE OG REKOGNOSCERING KOMPAGNI EN MALISK SPECIAL ENHED.

For anden gang i år har Frømandskorpset og Hjemmeværnets Særlig Støtte og Rekognoscering Kompagni (SSR) gennemført træning af den maliske Nationalgardes antiterror enhed Force Antiterrorist (FORSAT).

Chefen for Specialoperationskommandoen, generalmajor Peter Boysen, overværede sammen chefen for Hjemmeværnet, generalmajor Jens Garly, den afsluttende træning og begge generaler kunne med selvsyn konstatere, at træningen i høj grad har givet udbytte.
FORSAT fremstår som en motiveret og professionel enhed og de danske instruktører oplever, at FORSAT i stor grad anvender de indlærte teknikker og taktikker, der blev trænet under første uddannelsesseance.

FORSAT er forholdsvis godt udrustet og er yderst tilfredse for det materiel som er doneret fra dansk side, herunder kommunikationsmateriel.

Besøget af de to generaler blev afsluttet med en stor parade, hvor der blandt andet var deltagelse af den danske ambassadør i Mali Marianne Kress.

Hjemmeværnet har tidligere udarbejdet en glimrende artikel omkring uddannelsen af FORSAT - artiklen kan ses i nedenstående link. https://www.hjv.dk/oe/HVKSSR/Sider/Hjemmevaernets-specialenhed-SSR-traener-soldater-i-Mali.aspx

 


Udrustning, der anvendes af FORSAT. Foto: Hjemmeværnskommandoen. 

 


Chefen for Hjemmeværnet og Chef for Specialoperationskommandoen sammen med FORSAT i Mali, der trænes af Frømandskorpset og SSR. Foto: Hjemmeværnskommandoen.

 

Denne artikel blev bragt første gang 20. december 2019 af Specialoperationskommandoen (SOKOM) på deres officielle Facebook-side her: https://www.facebook.com/Specialoperationskommandoen/posts/2520351808203769


 


Læs mere om opgaven med at træne specialenheden FORSAT i Mali: 

Hjemmeværnskommandoen, 4. december 2019: Hjemmeværnets Særlig Støtte og Rekognosceringskompagni – i daglig tale kaldet SSR – har for anden gang på et halvt år været i Mali sammen med Frømandskorpset for at træne den maliske nationalgarde.

Forsvarsminister Trine Bramsen om opgaven: ”Det er yderst positivt, at både Forsvaret og Hjemmeværnets specialenheder har så stærke kompetencer, at de også kan bruges på den her type af trænings- og rådgivningsindsatser. Indsatser, der supplerer det danske operative engagement, og som indgår i en bred dansk indsats i Sahel-regionen. Det er vigtigt, også for vores sikkerhed herhjemme, at vi fra dansk side hjælper til med den langsigtede genopbygning og stabilisering i Mali”. - Læs hele artikel her:
https://www.hjv.dk/oe/HVKSSR/nyheder/Sider/SSR-og-Froemandskorpset-traener-specialenhed-Mali.aspx

Hvis du vil vide mere

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring