Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Stabspersonellet ved SSR skal dels indgå i daglig drift, dels støtte på større øvelser (Foto: SSR).

SSR søger personel til staben

[SSR] Kunne du tænke dig en funktion i staben ved Hjemmeværnets Særlig Støtte og Rekognosceringskompagni? SSR søger personel til frivillige stillinger indenfor bl.a. administration (S1), signalkommunikation (S6) og informationstjenesten (S9). Søg nu!

18-03-2019

Af SSR
 

Netop nu søger SSR blandt andet frivilligt personel til stillingerne som: Leder af Administrationssektionen (S1) samt en Administrationsbefalingsmand til S1.


Har du evnerne til at arbejde i en stab, så er du måske en af dem, SSR søger til funktioner indenfor administration (S1), signalkommunikation (S6) og informationstjeneste (S9) ?

- Hvis du er den rette kandidat, der er villige til at yde en stor frivillig indsats, så garanterer vi til gengæld helt unikke muligheder, som man ikke finder andre steder i Hjemmeværnet”

siger chefen for SSR, kaptajn Morten Rask, og fortsætter: - Enhedens fokus på at kunne støtte blandt andet forsvarets specialoperationsstyrker med patrulje- og stabspersonel, stiller krav til den enkelte, men giver også enestående oplevelser! 

Hjemmeværnets Særlig Støtte og Rekognosceringskompagni (SSR) opstiller en stab, der bl.a. skal kunne planlægge og gennemfører operationer indenfor informationsindhentning og patruljetjeneste over længere tid og over større afstande. SSR skal også kunne støtte løsningen af Forsvarets nationale og internationale opgaver, herunder kunne støtte forsvarets specialoperationsstyrker.

Hvis man har kendskab eller erfaring med de respektive fagområder fra Hjemmeværnet, øvrige dele af Forsvaret eller fra civilt arbejde, så er det naturligvis en fordel.
Erfaringer med stabsarbejde eller erfaringer fra International tjeneste, er ikke et krav: Det vil blot være et ekstra plus. Tilsvarende er gode engelsk- og IT-kundskaber en fordel.

Inden endelig antagelse i staben ved SSR skal ansøgeren kunne sikkerhedsgodkendes til HEM.  

Læs mere om staben ved SSR


Se opslåede Ledige stillinger (ved SSR Stab):
www.hjv.dk/oe/HVKSSR/stillinger/  


Øvrige ledige stillinger:
Uopfordrede ansøgninger kan sendes til HVKSSR@HJV.DK for stillinger p.t. uden konkret stillingsopslag: Ansøgningen bedes mærket med den søgte sektion:
Logistik (S4), Signal (S6), Information (S9) eller Andet.


Spørgsmål kan rettes til chefen for SSR, kaptajn Morten Rask på e-mail: HVKSSR-CH@HJV.DK eller telefon 72 21 72 49.




Læs mere om stabens arbejde under øvelser med bl.a. Frømandskorpset:

SSR samarbejdende med Frømandskorpset (Øvelse Night Hawk 2018)
– Artikel i Hjemmeværnsmagasinet, bl.a. om stabens arbejde.

Tiden brugt på rekognoscering er sjældent spildt
– Artikel i Kentauer om SSR, historie, opgaver, stab og patruljer.



Hvad er SSR? (Kilde: Hjemmeværnskommandoen)
SSR (Særlig Støtte og Rekognosceringskompagni) er Hjemmeværnets nationale specialstyrke, som bl.a. støtter Forsvarets specialoperationsstyrker med stabspersonel og patruljer til indhentning af informationer under vanskelige taktiske forhold. Enheden består af frivillige fra Hjemmeværnet, der er særligt udvalgt og uddannet. Både optagelsesforløbet og den videre uddannelse stiller store krav til den enkelte soldat.
Læs mere om SSR på www.hjv.dk/oe/HVKSSR

 Seneste nyheder

Hvis du vil vide mere

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring