Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

​Overrækkelser foregår udendørs her i corona-tiden.

2x Hjemmeværnets Fortjensttegn tildelt i dag!

Stort tillykke til feltpræst Thue Jensen og chefsergent Peter Flade med den flotte indsats, der i dag har resulteret i Hjemmeværnets Fortjenesttegn.

28-05-2020

​I dag overrakte oberst og skolechef Jens Sund Hjemmeværnets Fortjensttegn til feltpræst Thue Jensen og chefsergent Peter Flade. Sidstnævnte er forhenværende myndighedsbefalingsmand på Hjemmeværnsskolen.

Håndtrykket var skiftet ud med en albuehilsen i coronaens navn :) 

Begrundelse for modtagelsen af Hjemmeværnets Fortjensttegn
Thue Jensen: Siden 2017 har Thue Jensen været tilknyttet Hjemmeværnsskolen som feltpræst, hvor han har leveret en ekstraordinær indsats – bl.a. med sin proaktive tilstedeværelse på kurser, sin gode rådgivning til skolechefen og som en god sparringspartner til alle Hjemmeværnsskolens ansatte uanset, om det er af tjenestelig eller privat karakter. Derudover er Thue Hjemmeværnsskolens ansigt udadtil, når besøgende enheder ønsker en orientering og rundvisning i Nymindegablejren.


Peter Flade: Fra JUL 2016 til DEC 2019 fungerede Peter Flade som Hjemmeværnsskolens myndighedsbefalingsmand. I perioden har Peter været en rollemodel bl.a. frivillige og ansatte og gået foran med et godt eksempel og et smittende og godt humør. Derudover har Peter en stor andel i, at Hjemmeværnets føreruddannelser har nået et højere niveau end tidligere, og han har bidraget til udviklingen af Hjemmeværnsskolens Sommerkursus og tilsikret, at Hjemmeværnsskolen siden 2017 i uge 27 tilbyder kurser til alle Hjemmeværnets medlemmer og gjort disse attraktive for yngre hjemmeværnsoldater og soldater fra værnene ved at planlægge, tilrettelægge og gennemføre kurser, der udvikler den enkelte hjemmeværnssoldats enkeltkæmperfærdigheder.   


Stort tillykke til Thue og Peter!

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring