Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

En beretning fra Sygehjælperkursus

Hjemmeværnsskolen har netop gennemført Sygehjælperkursus i Nymindegab. Et næsten komplet hold af kursister bestod efter 10 dages kursus. Her er en beretning fra en af kursisterne.

07-05-2021

​​​

af "Tango" (“Tango" er patruljesoldat i SSR og vil gerne være anonym)

"Godmorgen alle sammen. Jeg er ked af at sige det, men jeg melder fra kurset. Efter i går har jeg tænkt over det, og det er ikke noget for mig."

Der var ingen i klasselokalet, som blev glade af at få den besked. 

Vi var cirka halvvejs i kurset og havde været igennem de fysiske tests, nødflytningerne og de første fem dage, som overvejende gik med lektioner i anatomi og de teoretiske værktøjer, som sygehjælperen uddannes til at bruge. 

Hele klassen havde bestået den teoretiske stopprøve, og dermed tog kurset et skifte væk fra teoribøgerne og hen til at arbejde med handlebaner, hvor vi skulle lære at bruge det teoretiske i tænkte, men realistiske scenarier.

Dem havde vi prøvet en halv dag og skulle nu i gang med første hele dag “for alvor". Og her stod en af vores kammerater og havde meldt fra. 

Alle respekterede, at vores ven valgte at gå fra medkursist til tidligere medkursist, og alle var kede af det. Men det lyste ud af ham, at beslutningen var truffet, og der var ikke noget, vi kunne gøre.

For mit eget vedkommende havde jeg i løbet af kurset allerede lært, at han havde ret i én ting: At blive sygehjælper er ikke for alle. Til gengæld viste de næste dage også, at alle der vil det, kan lære det. 

Det mærkede vi skulder mod skulder hver gang instruktørerne de følgende dage skruede op for tempoet og kompleksiteten i de scenarier, vi blev sat ind i. Og når de skruede ned igen for at sikre, at alle forstod budskaberne, inden der blev mast videre på.

“HUSK NU at soldater der kommer til skade, de dør af mennesker, der tænker. Og de bliver reddet af mennesker, som handler!" Sådan gjaldede instruktøren, da vi skulle i gang med de baner, som lagde endnu et lag af læring på vores vej imod at blive sygehjælpere.

Det er det lag, hvor du skal tænke dig grundigt om - og hvor du får banket på plads, at der sammen med fem stk 20x25 og håndfuld ideal-bind også skal pakkes sund fornuft med i SAN-tasken, inden det går løs. 

At kalde kurset nemt er forkert. 

Nødflytningerne er tunge. Anatomien er til tider tør. Dagene er lange, og det tærer på kræfterne at pakke sygehjælper-tasken én gang til, inden du for sjette gang på en dag bliver kastet ind i et rum, hvor du skal træffe beslutninger, som i den virkelige verden har udslag for en persons liv og førlighed.

Hvis du synes det lyder tricky, så kan jeg skrive under på, at det er det.

Men vælger du uddannelsen til sygehjælper, så får du ligesom vores hold mulighed for at se det her:

At læringen virker. At værktøjerne virker. Og at instruktørerne på kurset bøjer sig bagover for at lære, hjælpe, samle op og sikre, at alle er med.

Det var det, som skubbede os langsomt, men sikkert frem mod kursets tiende dag: Den søndag, hvor vi skulle bedømmes på den afsluttende række af handlebaner. 

Og det var det, som gav udslag for, at glade kursister kunne køre hjem til deres enheder fra skolen ved Vesterhavet med et kursusbevis i tasken.

Du kan læse mere om sygehjælperkurset her!

 




Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring