Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Bjarke Jacobsen i undervisningssituation.

Grundlæggende Instruktørkursus i Kenya

For et stykke tid siden kunne vi fortælle, at Hjemmeværnsskolen havde været i Ukraine for at uddanne instruktører. I denne uge er turen kommet til Mombasa i Kenya.

26-10-2021

​Som støtte til Freds- og Stabiliseringsprogrammet for Afrikas Horn gennemfører Hjemmeværnsskolen i denne uge "Grundlæggende Instruktørkursus" – også kaldet "Basic Instructor Course" på engelsk i Mombasa i Kenya. Kurset lærer kenyanerne, hvordan de skal planlægge og gennemføre en læringsaktivitet. 


Peter Øhenschlæger i undervisningssituation.

Afsted er en fastansat fra Hjemmeværnsskolen samt 4 frivillige instruktører. Kursisterne er enten nuværende eller kommende instruktører ved Kenya Navy Training College og Kenya Coast Guard Service. De kenyanske instruktører er primært fra mellemledergruppen, og alle udtrykker de et ønske om at styrke deres færdigheder i at formidle viden. I Kenya er undervisningen forholdsvis traditionel med fokus på lærerdosering og med meget lidt interaktivitet med eleverne. Derfor vil instruktørkurset udvide værktøjskassen betydeligt. 


Fra venstre mod højre: Oliwer Trab, Peter Øhenschlæger, Pia Goul, Bendt Bossen.

Selvom undervisningsdagene er kortere end i DK fra Kl. 8-17, er dagene lange pga. varmen og de anderledes forhold. Der er 34 grader, så de danske instruktører sveder en smule under det kenyanske forår.

 

 

 

 


Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring