Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Hjemmeværnsfonden tildeler hædersgave

I dag lagde Hjemmeværnsfonden vejen forbi Hjemmeværnsskolen i Nymindegab for at uddele en hædersgave til premierløjtnant Kenneth Scholdan Christensen.

13-11-2019

​​​af Hasna Eggers

Efter en indstilling fra Chefen for Uddannelsescenter Sjælland, Kenneth Goos, modtog premierløjtnant Kenneth Scholdan Christensen i dag en hædersgave i form af en PH-bordlampe og et diplom. 


Premierløjtnant Kenneth Scholdan Christensen modtog denne fine gestus for sit store engagement i Hjemmeværnet, hvor han bl.a. har virket som kursusleder og instruktør på Hjemmeværnsskolen. Derudover står han for planlægningen af sygehjælperkurserne – herunder at finde instruktører, figuranter samt koordinering med depot og UMAK - og med sin sanitetsbaggrund har Kenneth også ydet en kæmpe indsats på eget initiativ og uden vederlag med at omskrive og opdatere Hjemmeværnets sanitetskurser. Hjemmeværnet er i dag ansvarlig for den værnfælles sygehjælperuddannelse – uden Kenneths engagement havde dette ikke kunne lade sig gøre.

Når kurset og arbejdsdagen er slut, tøver Kenneth aldrig med at yde støtte og besvare spørgsmål. Kenneth er altid klar med et svar, hvad enten man er ansat ved et distrikt eller førstehjælpsinstruktør. Endvidere har han også i en årrække taget fri fra jobbet for at repræsentere Hjemmeværnet i det militære præhospitale fakultet.    

Hjemmeværnsfonden tildeler hædersgaver til Hjemmeværnssoldater som en påskønnelse af en personlig indsats til gavn for HJV.

Kenneth hører under HDNJY og er til dagligt seniorsergent ved Forsvarets Sanitetskommando.

STORT TILLYKKE!


Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring