Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Hjemmeværnsskolen er klar med alle flexmoduler på informationsområdet

Efter en lang række (corona)aflysninger bliver de civilt kompetencegivende flexmoduler indenfor informationsområdet endelig en realitet dette efterår. 

28-05-2021

​​Tilbage i november 2020 havde Hjemmeværnsskolen med stor succes premiere på de første flexmoduler i samarbejde med IBC Kolding, der er del af Hjemmeværnsskolens nye udbud af informationsuddannelser. Efterfølgende blev Danmark gang på gang ramt af forlængelser af (corona)nedlukningen, hvilket resulterede i, at Hjemmeværnsskolen valgte at aflyse alle ikke-operativt nødvendige uddannelser – herunder informationsuddannelserne.

Vi kan derfor først nu præsentere alle flexmodulerne i et program, der løber af stablen til efteråret. Læs mere om kurserne i folderen her: >>>>​​

KursusDatoStedTilmeldingsfrist
Foto Basic23.-24. AUGIBC Kolding09. JUL
Mundtlig Kommunikation 123.-25, AUGIBC Kolding09. JUL
Video Advanced25.-26. AUGIBC Kolding09. JUL
Skriftlig Kommunikation26.-27. AUGIBC Kolding 09. JUL
Foto Advanced06.-07. SEPIBC Kolding 23. JUL
Mundtlig Kommunikation 206.-08. SEPIBC Kolding 23. JUL
Video Basic15.-16. NOVSlagelse04. OKT
Anvendelse af sociale medier i Hjemmeværnet17.-19. NOVSlagelse04. OKT
Event Assistent15.-16. NOVSlagelse04. OKT
Event Planlægger17.-18. NOVSlagelse 04. OKT
Vær opmærksom på, at der, på IBC Kolding, er et krav om coronapas for at deltage på kurserne. 


Kurserne henvender sig nemlig til dig, der arbejder med information og rekruttering i din underafdeling. Er der en eller flere i din underafdeling, som har lyst til at prøve kræfter af med information- og rekrutteringsområdet, eller er der nogen med de gamle informationsuddannelser, der savner at få opdateret sin viden, er du velkommen til at tage dem på kurserne.

Flexmodulerne er udarbejdet i samarbejde med IBC Kolding. Derfor er der tale om AMU-kurser, som er civilt kompetencegivende.

Stor tilfredshed blandt kursisterne
Der var stor tilfreds blandt kursisterne, da Hjemmeværnsskolen havde premiere på de 4 første flexmoduler i november 2020.

Kashif Ghulam fra Hjemmeværnskompagni Københavns Rådhus, der deltog i SoMe-kurset i november, fortæller:

"I mit kompagni vil vi gerne brande os selv mere effektivt og forsøge at tiltrække en yngre målgruppe via Facebook og Instagram. På SoMe lærer vi netop at blive bevidste om fordelene og ulemperne ved de forskellige sociale medier, hvordan vi eksekverer en SoMe-plan og, hvordan vi opbygger et godt opslag"

Forudsætning
Forudsætning for deltagelse er en bestået Lovpligtig Uddannelse eller Hjemmeværnets Grunduddannelse.

Video- og fotokurserne tager udgangspunkt i Apple og Android. Derfor skal du selv medbringe en mobil og/eller tablet. Derudover bedes du medbringe en PC under Video advanced og Foto advanced.

Tilmelding
Din tilmelding skal ske via HJV.DK.

Spørgsmål?
Har du spørgsmål til overstående kurser, er du velkommen til at kontakte kursusansvarlig og kaptajn Erik Schmalfeldt på mail: hvs-u-fs-02@mil.dk eller tlf.: 4080 5525.

 




Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring