Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Hjemmeværnsskolens nye skolescenarie

Hjemmeværnsskolen har indtil nu anvendt forskellige scenarier på primært taktiske kurser, føreruddannelser og kursus i stabsmetodik. Disse erstattes nu af ét scenarie til anvendelse på flest mulige af skolens kurser.
 

17-08-2021

​Det nye skolescenarie er udarbejdet i rammen af værtsnationsstøtteopgaven/host nation support og giver en tidsvarende uddannelsesramme, der favner de nuværende operative opgaver og de forventede opgaver i Hjemmeværnets operative koncept. Scenariet anvender et tidssvarende trusselbillede blandt andet favnet af et komplet aktørkatalog. Der er skabt tyngde omkring underafdelings- og distriktsniveauet i rammen af regionsniveauet. Scenariet er skalérbart, fleksibelt og værnsfælles og giver rig mulighed for at konvertere det til individuelle kursusbehov. Geografisk arbejdes der med Danmark og nærområde, dog anvendes der fiktive benævnelser for lande og enheder. Scenariet er primært målrettet fagområdet bevogtning, men giver mulighed for at træne og øve alle enhedstyper i Hjemmeværnet. Ydermere giver scenariet mulighed for både overvejelser og rekognoscering fra delingsniveau til distriktsniveau og skaber en ramme for træning og øvelse af stabsstøtteofficerer i PLANC og OPSC samt anvendelse på underafdelingskurser for personel af reserven, chefkurser, kursus i stabsmetodik og Nordisk chefkursus.

Scenariet findes på Hjemmeværnsskolens hjemmeside på intranettet under fanebladet publikationer. 

Scenariet vil henover efteråret 2021 blive overdraget til anvendelse til uddannelsescentrene og uddannelsessektionen.    

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring