Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

​Oberst og Chef for Hjemmeværnsskolen talte til dagens flagparade på Nymindegabslejrens Flagplads. 

Hjemmeværnsskolens sommerkursus slog igen alle rekorder

600 hjemmeværnssoldater og deres gæster lagde vejen forbi Nymindegablejren i denne uge, hvor Hjemmeværnsskolen traditionen tro afholdte deres årlige sommerkursus. Det er en ny rekord for skolen, når det gælder antallet af sommerkursister- og gæster.

08-07-2019

​af Hasna Eggers

Sidste søndag kom der godt gang i Nymindegab, da flere hundrede spændte og forventningsfulde gæster fra dukkede op fra nær og fjern for at deltage i Hjemmeværnsskolens årlige sommerkursus. Gæsterne var ikke kun danske – 40 deltagere fra USA og 26 deltagere fra øvrige lande deltog også. 

For kursisterne ventede der sig en lang uge med et program, der var smækket med dygtiggørende kurser såsom sikkerhedspolitisk kursus, hundekursus, nærkampsskydning, ildmarkeringskursus, ledelseskursus 1 og meget mere.

Det var derfor en glad og tilfreds oberst og Chef for Hjemmeværnskolen, Jens Sund, der åbnede den sidste dag på årets sommerkursus på Flagpladsen, hvor alle mødtes hver morgen Kl. 7.45 til flagparade. Obersten fortalte glædeligt til fredagens flagparade, at han havde mødt mange smil under sommerkurset og takkede de involverede for deres gode og hårde arbejde i ugens løb. 


2 FINE BESØG
Årets sommerkursus på Hjemmeværnsskolen bød også på 2 fine besøg. I tirsdags kom generalmajor og Chef for Hjemmeværnet, Jens Garly, forbi Nymindegablejren, hvor han blev vist rundt på nogle udvalgte kurser af oberst og Chef​ for Hjemmeværnsskolen, Jens Sund. Her fik generalen lov til at tale med kursisterne og se, hvad de lavede af spændende aktiviteter på deres kurser.

I fredags var det MF Søren Espersens tur til at ligge vejen forbi Hjemmeværnsskolen Sommerkursus. Som den kommitterede for Hjemmeværnet besøger han været år sommerkurset for at holde foredrag. I år skulle han holde foredrag på det sikkerhedspolitiske kursus, hvor han talte om Danmarks forhold til Kina set i en militær optik. Derefter uddelte han et legat på 15.000,- fra Hjemmeværnsfonden, som selv er formand for. Legatet gik til forsyningsbefalingmand, Allan Axelsen, som var kommet til skade under tjeneste. På trods af sin skade har han aldrig meldt fra til kurser og altid mødt op i godt humør, hvilket var grunden til, at han blev belønnet med legatet.


SOMMERKURSET ER FOR HELE FAMILIEN
Det specielle ved Hjemmeværnsskolens Sommerkursus er, at hjemmeværnssoldaten har mulighed for at tage sin familie med "Det er godt, at man kan tage sin familie med. Det har en betydning, at man har mulighed for at være sammen som hjemmeværnsfamilie. Det giver nemlig en større forståelse omkring, hvorfor mor eller far bruger så meget tid på Hjemmeværnet", udtalte Søren Espersen, efter han var færdig med dagens opgaver i Auditoriet - og som ledsager skal man ikke være bange for at komme til at kede sig også, selvom man kommer alene for første gang. "Noget af det første man gør, når man kommer, er at krydse af, hvad du gerne vil deltage i. Det fantastiske er, at man med det samme føler sig inkluderet, når man kommer som ny", fortalte Anne Soelberg, der var med sin kæreste Lars på sommerkurset for første gang. "Da vi ankom i søndags, var det første skridt at ryste os sammen. Det gjorde vi i form af en kagedyst, der gik ud på, at vi tog på en skattejagt for at indsamle alle de ingredienser, som vi skulle bruge til vores lagkager. Efter vi havde samlet lagkagerne, tog vi ud til esehytterne og spiste dem", supplerede Lotte Dalar. Det var også hendes første sommerkursus. Her var hun med sin mand og deres 3 børn, og det gældede hende at se, hvordan der blev taget godt hånd om børnene: "Det er dejligt at se, at børn​ene hygger sig og får nye venskaber. De har slet ikke tid til os voksne. Vores søn vandt i går førstepladsen til sommerløbet. Han snakker om, at han gerne vil vinde igen næste år. Vi har også allerede besluttet os til at tage af sted igen til næste år".


SJOVE FACTS OM SOMMERKURSUS 2019
Yngste deltager: 1 år
Ældste deltager: 79 år
Morgenmad: 2858 måltider
Frokost: 2468 måltider
Aftensmad: 2377 måltider 
Kaffe: 1406 kander
Frugt: 2284 stykker
Sodavand: 5405 flasker

 

 

 

 


 Seneste nyheder

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring