​af Hasna Eggers, KOM-MA, HVS

Det er efterhånden 2 år siden, at Christen, der er pensioneret kommandørkaptajn og tidl. stabschef på Hjemmeværnsskolen, talte med oberst og chef for Hjemmeværnsskolen, Jens Sund om, at det kunne være et godt projekt at skrive en bog om ledelse af frivillige i Hjemmeværnet.

Hensigten med bogen er at give Hjemmeværnskolen ét sted, hvor al relevant information om ledelse af frivillige er samlet og klar til brug på alle Hjemmeværnsskolens kurser, hvor ledelse af frivillige indgår. Samtidig skal ledelseshåndbogen danne grundlag for Hjemmeværnets frivillige ledere og deres udvikling i og med, at den også opfordrer til refleksion og giver inspiration. Ledelseshåndbogen vil derfor forhåbentligt i sidste ende blive den røde tråd i kompetenceopbygningen for gruppeførere, delingsførere og chefer i underafdelingerne. Disse ambitioner er nu blevet til bogen, 'Ledelse i Hjemmeværnet - Håndbog til inspiration og refleksion', som også findes som lydbog her på HJV.DK.

Hjemmeværnsskolen har talt med bogens forfatter, Christen (se billede til højre), der med sine 30 års ansættelse i Hjemmeværnet i nedenstående interview giver sit bud på, hvilke udfordringer Hjemmeværnet står overfor ifm. ledelse af frivillige og, hvordan disse udfordringer bedst løses - i samarbejde med den nye ledelseshåndbog.

HVS: Hvilke udfordringer står Hjemmeværnet overfor i øjeblikket ift. ledelse af frivillige?

Christen: Den største udfordring for Hjemmeværnet i øjeblikket er mangel på kompetencer til at konfrontere de ledelsesmæssige udfordringer. Det handler om, at der skal skabes en ledelseskultur og en forståelse for, at ledelse i sig selv er en opgave for gruppefører, delingsfører og chefer i underafdelingerne. Det er ledelsens opgave at få de frivillige til at komme til arrangementerne og få dem til at føle sig engagerede og motiverede – og det er en stor udfordring for Hjemmeværnet i øjeblikket. Som en frivillig militær beredskabsorganisation lever Hjemmeværnet af lysten og dør af pligten. Når det er lysten, der driver værket, bliver den frivillige leders vigtigste kompetence og egenskab evnen til at motivere. Motivation i form af f.eks. ledelsesstil, anerkendelse og håndtering af vanskelige ledelsessituationer er også det, der danner det væsentligste indhold i min bog.

HVS: Hvad er årsagen til, at Hjemmeværnet står med disse udfordringer i dag?

Christen: Nogle peger på måden at kommunikere på, som årsagen til et lavere aktivitetsniveau end, da jeg startede min karriere i Hjemmeværnet for over 30 år siden. Det tror jeg ikke på. Jeg mener, hvis de frivillige er motiveret nok til aktiviteterne – og det er ledelsens opgave at sørge for det, så skal de nok deltage – uanset, om de kontaktes pr. telefon, mail eller på anden vis. I dag er Hjemmeværnet dog i større konkurrence med så mange andre måder at bruge sin fritid på end før i tiden – specielt ift. familien. I familiestrukturen er der med tiden opstået nogle forventninger om, hvad man skal have lov til at bruge sin frihed på – f.eks. så skal børnene gå til fodbold med mor eller far ved deres side, mor og far har også deres egne interesser, og man skal også have tid til en tur i biografen. I den struktur skal deltagelse i aktiviteter i Hjemmeværnet finde sin plads – og det synes at være svært! Ildsjælene, der bruger al sin tid på Hjemmeværnet, findes der ikke så mange af mere.

Christen fortæller om sin bog, 'Lederskab i Hjemmeværnet - Håndbog til inspiration og refleksion' på årets 'STUPER U'-møde.

HVS: At være frivillig i en militærorganisation er en unik kombination, men er der egentlig forskel mellem ledelse af frivillige i en militær organisation og ledelse af frivillige i en civil organisation – i så fald, hvilke?

Christen: Forskellen er vel ikke så stor, når vi taler om den generelle ledelse, men én stor og væsentlig forskel er nok, at de frivillige, der søger ind til Hjemmeværnet, ønsker at være soldater i en militær organisation. Selvom det er en frivillig organisation, findes en del motivation derfor i autoritet, disciplin, uniformering, punktlighed, kontinuitet og ordentlighed – hvilket i andre frivillige organisationer måske ikke har så stor relevans. Fra mine møder med ansatte i andre frivillige organisationer ved jeg for eksempel, at unge, der søger disse frivillige organisationer, ser uniformering og faste krav om deltagelse som barrierer for deres deltagelse og motivation. Jeg tror for eksempel, at det - i en militær organisation - giver mere mening at tale om lederen som rollemodel end i de fleste andre frivillige organisationer. I den ultimative anvendelse af Hjemmeværnet bliver følgeskabet jo overordentligt væsentligt for enhedens succes.

HVS: Din bog skal jo forhåbentlig være med til at løse nogle af de udfordringer, som du tidligere har peget på. Hvilke bud giver du i din bog på, hvordan Hjemmeværnet bedst løser sine udfordringer?

Christen: Da motivation er meget væsentligt for en frivillig organisation, der lever af lysten, er det mit håb, at lederne kan anvende min bog til at finde de værktøjer, som de skal anvende i den anledning. Samtidig giver bogen anvisninger på løsning af de ledelsessituationer, som de frivillige ledere oftest må konfrontere i deres daglige virke i Hjemmeværnet. Bogen tager udgangspunkt i fortællinger fra det 'levede' hjemmeværnsliv og giver således lederne et beredskab til at håndtere de virkelige situationer, som de støder ind i og endelig giver bogen anledning til, at de frivillige ledere kan reflektere over deres egen ledelse – herunder også om de selv er konstant motiverede i forhold til den store opgave, de har påtaget sig som ledere. Alt i alt skulle det gerne give et væsentligt bidrag til udviklingen af ledelseskulturen eller miljøet ved Hjemmeværnets underafdelinger.

HVS: Afslutningsvis kan du opsummere for læserne, hvad bogens hovedbudskaber er?

Christen: Ledelse er hovedopgaven for Hjemmeværnets frivillige ledere. Med de rette værktøjer, som bogen forsøger at give, kan og skal ledelsesopgaverne løses - også når det bliver svært! Det kræver lederens opmærksomhed og fokus og, at de er motiverede til konstant at udvikle sig i lederrollen. Bogens intention er at opmuntre til og måske endda at insistere på, at Hjemmeværnets frivillige ledere reflekterer over, hvordan de hver især løser og løfter deres personlige lederskab.