Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

​Foto: Kevin Sigvartsen

Ny i patruljesøjlen: Patruljeføreruddannelsen

Hjemmeværnsskolen har fået endnu en ny uddannelse i patruljesøjlen. Det drejer sig om Patruljeføreruddannelsen, der kører parallelt med det tredje og sidste modul af Grundlæggende Patruljeuddannelse (GPU) og Videregående Patruljeuddannelse (VPU)

25-03-2022

​Formålet med Patruljeføreruddannelsen er at give kursisten forudsætning for, at han kan indtræde som patruljefører i en patruljeenhed.

Uddannelsen er modulopbygget således, at modul 1 kører parallelt med Grundlæggende Patruljeuddannelse (modul 3), mens modul 2 kører parallelt med Videregående Patruljeuddannelse (modul 3). Det vil sige, at kursisten kommer til at føre de kursister, der på henholdsvis GPU og VPU.

Patruljeførerens rolle
Patruljeføreren er ikke kun fagligt dygtig, men han skal også have øje for at inddrage sine soldater i sin patruljeenhed og bruge de ressourcer, som de har, i den samlede opgaveløsning. Det kræver derfor også, at han er skarp til at formidle sine ideer og ved, hvordan han kan give sine soldater de bedste arbejdsbetingelser.

Forudsætning for deltagelse
For at starte på Patruljeføreruddannelsen kræves det, at du har Gruppeførerkursus og Grundlæggende Patruljekursus. Derudover skal du have bestået Forsvarets Basistest, niveau 1, test A, B og C samt Forsvarets svømmemærkeprøve ”Bronce”.

Dato
Patruljeføreruddannelse, modul 2 gennemføres 12.-19. NOV 2022.

Spørgsmål
Har du spørgsmål, så bedes du kontakte premierløjtnant Kenneth Sejr på tlf.: 2986 6808 eller e-mail: hvs-u-sj-03@mil.dk.

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring