Vi har nu været her i knap to uger og om få dage afsluttes fase 1 på OCS og vi danske instruktører afgår.
Fase 1 indeholder ud over ledelse, en række fag som hos os findes på enkeltkæmperniveau. Det er kort og kompas, førstehjælp, signaltjeneste. Det skyldes at OCS kan søges uden forudgående militær erfaring.
Kadetterne kommer fra alle stater i USA, da OCS ved 196th Infantry Regiment i South Dakota er en af landets bedste officersskoler.
De seneste dage har LAND NAV (kort og kompas) fyldt meget, da det er stopprøve tre. Ledelse var den første, 6 mile march den anden og Army Training Management System den fjerde og sidste i fase 1.
Kadetterne skal i LAND NAV gives grundlæggende viden, færdigheder og kompetencer i orientering over 2 dages træning i terrænet. Her har vi som danske instruktører rigtig gode forudsætninger for at byde ind med vores kompetencer til undervisning og støtte/vejlede kadetterne 1:1 i terrænet. Det eneste ændrede vilkår i forhold til undervisningen hjemme var farlige dyr i terræn – i South Dakota er det klapperslanger.
Eksamen foregik fra kl. 01:30, hvor koordinaterne blev udleveret, til kl. 06:30. Bestod man ikke eksamen var der Re Exam natten efter. To kadetter bestod ikke reeksamen og er afgået.
For mig personligt har det været en fantastisk oplevelse at deltage på OCS, særligt at opleve officersuddannelse i et fremmed land på tætteste hold, ved selv at deltage i planlægningen og afvikling af lektioner.
Der er naturligvis sproglige udfordringer men, som dansker kommer vi generelt hurtigt efter det fordi engelske fagudtryk herunder de militære oftere og oftere anvendes i Danmark, og vi derfor hurtigt kan søge kilder.
Jeg har virket som IN og KUL på DFK de seneste fem år, så det er nærliggende for mig at kigge på forskelle mellem uddannelsen i Danmark og USA. En forskel er, at der hver søndag er indlagt gudstjeneste i programmet. Her tilbydes kadetterne et åndeligt frirum, hvor alle er lige. Jeg talte med en kadet om afsavn af familie. Kadetterne har fået inddraget deres mobiltelefoner og er ikke i kontakt med deres familier. Det skaber behov for samtale.
På kurset arbejdes der meget med korpsånd og holdning, der er en lang række ritualer som kadetterne gennemfører dagligt. De syv værdier for US ARMY er skrevet på trappetrinnene op til hovedbygningen og de 4 sætninger i Warrior Ethos møder kadetterne på skilte, hver gang de bevæger sig fra undervisningsbygningen til deres barakker, og det er ikke unormalt at høre en deling råbe ”Now and Always” som er 196th Infantry Regiments motto ”Nunc et Semper” eller se dem marcherer syngende.
Hver dag indledes med en times PRT (FUT) fra kl. 0500, og der er fokus på fysisk træning selv i pauserne mellem undervisningen, hvor kadetterne ikke drikker kaffe eller ryger som vi kender det i Danmark, men laver mikrotræning eller underviser hinanden i eksercits eller andre emner fra deres OCS håndbog. De er således konstant aktiveret til der er lights out kl. 22:00
Afslutningsvis skal det nævnes at samarbejde med de amerikanske officerskolleger, har givet mig den interessante erfaring, at vi deler mange normere og værdisæt, vel nærmest en slags fælles basis, der medfører tillid på tværs af landenes officerskorps. Jeg er ikke i tvivl om, at det er medvirkende til, at gøre samarbejdet væsentligt smidigere og værdifuldt.
Jeg vil glæde mig til, at amerikanerne besøger os i Danmark – It´ll be awesome.
