Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

​Fra VPU i Litauen 2019.

Samarbejde med det litauiske hjemmeværn skaber lærerige udfordringer for kursisterne

Forsøget med at sende danske kursister til Litauen under 3. modul af Videregående Patruljeuddannelse (VPU) har vist sig at være en succes. Derfor er det besluttet, at 3. modul af VPU igen i år gennemføres i Litauen.

04-03-2021

​af Hasna Eggers, KOM-MA, HVS

Tilbage i november 2019 har 5 af Hjemmeværnsskolens kursister – hvoraf 4 kursister har gennemført - deltaget på den litauenske patruljeuddannelse. Formålet med forsøget har for Hjemmeværnskommandoen og Hjemmeværnsskolen været at vurdere, om den litauenske patruljeuddannelse kan levere et tilsvarende uddannelsesmæssigt udbytte som den danske videregående patruljeuddannelse.

Erfaringerne med forsøget i 2019 har vist sig at være positive, og derfor er det blevet besluttet, at 3. modul under dettes års Videregående Patruljeuddannelse igen foregår i Litauen. Det sker i uge 46-47, og ligesom i 2019 deltager også kursister og instruktører fra US National Guard. 

Stor lighed mellem dansk og litauisk patruljeuddannelse  
Hjemmeværnskommandoen har via Landsprogrammet med Litauen mulighed for at samarbejde om udviklingen af kurser/uddannelser - f.eks. taktiske kurser, hvor kursister og instruktører kan drage fordele af hinandens forskelligheder. Samarbejdet styrker Hjemmeværnets indsættelsesevne og kernekompetencer inden for Host Nation Support. Hjemmeværnets udbytte vurderes derfor også at blive højere sammenlignet med, hvad vi selv kan opnå nationalt.

Kursusindholdet ligner i store træk den danske videregående patruljeuddannelse, men den litauenske patruljeuddannelse har i 2019 i højere grad fokuseret på de fysiske elementer. Derfor har Hjemmeværnsskolen fremadrettet tilpasset uddannelsen forud for deltagelsen i Litauen, således de nødvendige uddannelsesmål bliver nået, og uddannelsen i Litauen har et større fokus på slutmålskontrol.  

​En enestående mulighed
Hjemmeværnsskolen opfordrer alle, der har gennemført Grundlæggende Patruljeuddannelse til at søge om deltagelse på dette års Videregående Patruljeuddannelse. Uddannelsen vil forløbe med en optagelses- og uddannelsesweekend (modul 1) d. 17.-20. juni 2021, en uddannelsesweekend (modul 2) d. 26.-29. august 2021 og et hovedmodul (modul 3) i uge 46-47 i Litauen. Kan uddannelsen ikke gennemføres i Litauen grundet rejserestriktioner, gennemføres uddannelsen i Danmark i samme periode. Din tilmelding skal ske via HJV.DK.

Under opholdet i Litauen har du en enestående mulighed for at blive udfordret og udsat for andre og fremmede stressfaktorer, såsom ubekendt terræn, kæmpe skovområder, "underlige" civile i skoven, ulve og jærve. Dette er med til at give dig et selvtillidsboost, da du vil opleve, at dine kompetencer og færdigheder også virker under disse forhold. Derudover lærer du at samarbejde med andre nationers soldater på en fremmednations territorium.

Læs om, hvordan det er gået for de danske kursister under VPU i Litauen i 2019 her​!

Spørgsmål? 
Har du spørgsmål, så kontakt gerne sagsbehandler og premierløjtnant Kenneth Sejr på tlf.: 2986 6808​ eller e-mail: hvs-u-sj-03@mil.dk. 


Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring