Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Ind i det nye år med optimisme

Oberst og skolechef Jens Sunds nytårshilsen.

20-01-2020

​​Så er endnu et år på Hjemmeværnsskolen gået – og vi træder ind i et nyt år, et nyt årti og mit femte år, som chef for verdens bedste hjemmeværnsskole.

2019 bød på mange store begivenheder for Hjemmeværnet og dermed også for Hjemmeværnsskolen.

Årets absolut største begivenhed var Hjemmeværnets 70 års jubilæum, som Hjemmeværnsskolen i Nymindegab fik æren af at være vært for med deltagelse af H.M Dronning Margrethe og H.K.H Kronprinsesse Mary. Til jubilæet var vi bl.a. vidner til Kronprinsessens udnævnelse til kaptajn og Dronningens overrækkelse af 70-års mærket til de 5 frivillige, der har været med lige fra starten i 1949.

Kronprinsessen på Chefkursus, Sommerkursus 2019 med endnu en rekordhøj deltagelse, bootcamps og Uddannelsesugen på Slipshavn er nogle af de øvrige begivenheder, som jeg ser tilbage på med glæde, men det der gllæder mig allermest, er den meget høje tilfredshed, der er med Hjemmeværnsskolens kurser blandt vores kursister.

I 2020 vil Hjemmeværnsskolen fortsat arbejde hårdt for at levere undervisning på det sædvanlige høje niveau til vores knapt 5000 kursister. Derudover vil vi udvikle den nye LPU, der er efterspurgt af de operative myndigheder og implementere de nye ledelseskurser, hvor vi vil give den ekstra gas med hensyn til udviklingen af nye instruktører. Endvidere er det mit personlige mål, at jeg vil mere rundt og se vores forskellige kurser, så vi ses forhåbentlig derude i løbet af 2020.

Afslutningsvis vil jeg ønske dig og dine nærmeste et godt og lykkebringende 2020 med masser af udviklende, underholdende, uddannende og udfordrende uddannelse på verdens bedste hjemmeværnsskole!

 

De bedste hilsner

 

Jens Sund

Oberst & Skolechef

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring