Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

SÅDAN KAN DU BRUGE STABSMETODIK I DIT CIVILE LIV

Stabsmetodik er ikke udelukkende brugbar i miltære sammenhænge. Faktisk kan mange af kursets kompetencer bruges i det civile liv. Læs her hvordan!

10-05-2019

Lige nu foregår kurset i Stabsmetodik på Hjemmeværnsskolen i Nymindegab. Kurset er en grundlæggende indførelse i virket som stabsofficer, hvor du lærer sammenspillet mellem de forskellige komponenter i en stab at kende og får metoder inden for operative overvejelser og modtagelse af varsler og befalinger.

Det interessante er i midlertidig, at du med fordel kan bruge stabsmetodik i dit civile liv.

"Kurset giver mig nogle kompetencer, som jeg kan bruge i mit civile liv - f.eks. at arbejde under deadline, tænke systematisk og skabe relationer på kryds og tværs", siger Frederik Dahl Hansen, der er 2. LFA reserveofficer i Hjemmeværnet, men til dagligt arbejder som jurist i Helsingør Kommune. Som en del af en uddannelsesplan med sin chef blev han medlem af Hjemmeværnet tilbage i februar i år.

 "At tænke systematisk, arbejde under pres og træffe de rigtige beslutninger i stressende situationer er noget, som jeg tror, at de fleste kan drage nytte af i deres civile liv. Især det med relationer lærer jeg meget af. Jeg kender kun 2 af mine medkursister i forvejen, så resten er nye. Vi kommer alle fra forskellige baggrunde og det lærer man at navigere i på sådan et kursus, hvor vi næsten er sammen 24/7", fortæller Frederik, der har militærerfaring fra sin tid i Hæren.

Kurset har sin sidste dag i dag, hvor kursisterne er på øvelse. I morgen, lørdag, går turen atter hjem til deres respektive civile liv. 


Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring