Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Sådan gik det, da Hjemmeværnsskolen afholdte sit første kursus efter corona-nedlukningen

Efter næsten 3 måneder med corona-nedlukning gennemførte Uddannelsescenter Fyn, Syd- og Sønderjylland i lørdags sit første kursus. Læs her, hvordan det gik!

10-06-2020

​​​​​​​af Poul Risom, AL/KN Hjemmeværnskompagni Sydvestjylland

I lørdags åbnede Hjemmeværnsskolen endelig igen dørene op for kursister efter en lang corona-nedlukning på knap 3 måneder. På trods af en vejrudsigt, der sagde byger og max 13 grader og retningslinjer ift. forebyggelse af corona-smitte, var 17 kursister mødt vel op til dagens kursus i færdselsregulering på Varde Kaserne under ledelse af Uddannelsescenter Fyn, Syd- og Sønderjylland.

"Det er godt at være tilbage på skolebænken. Mine medkursister er også meget motiveret til at komme i uniformen igen, kan jeg fornemme", fortæller Jesper, der er chef for Hjemmeværnskompagni Kongeåen.

Dagens program stod på en teoretisk gennemgang i, hvordan man forsvarligt og selvstændigt kan foretage en vurdering af færdselsforhold, så man kan udføre en færdselsregulering. Derefter foregik undervisningen udendørs – først under beskyttede forhold i Varde Kasernes 3 lyskryds, og derefter i 3 af Vardes mest trafikerede lyskryds, som i dagens anledning blev slukket, så kursisterne kunne lov til at afprøve deres nye færdigheder i den virkelige verden.  


Undervejs var der besøg fra oberstløjtnant Claus Klaris fra Hjemmeværnsdistrikt Syd- og Sønderjylland, som udnævnte Oscar fra Hjemmeværnskompagni Sydvestjylland til sergent - Stort tillykke!

​Undervisningen har corona derfor ikke rykket noget ved, men det er noget andet med tilstedeværelsen: "I forhold til COVID-19-restriktionerne har transporten været i eget køretøj, og det har givet et par udfordringer, da Varde Kaserne er lidt af en parkeringsmæssig udfordring, men i forhold til hygiejne er dette kursus ikke det værste at gennemføre, hvad angår afstanden", fortæller Jesper videre.

 

"Det har kriblet med at komme tilbage i uniformen og få noget læring indenbords. Inden kursusstart blev retningslinjerne omkring COVID-19 gentaget, så alle gik den samme retning. I løbet af dagen er der god tid til afspritning, og der var håndsprit i rigelige mængder. Restriktionerne kan mærkes, men det er ingen hindring på kurset og besværliggør ikke læringen", tilføjer Jespers medkursist, Jakob fra Hjemmeværnskompagni Sydvestjylland. 


 


 


 


 


 


 


 


 


 

​Til venstre: Jesper, Chef for Hjemmeværnskompagni Kongeåen. Til højre: Jakob fra Hjemmeværnskompagni Sydvestjylland.

​Hjemmeværnsskolen har fået tilladelse til afholde yderligere færdselsreguleringsuddannelser henover sommeren. Er du interesseret i at komme med, så klik ind på HJV.DK, og find en færdselsreguleringsuddannelse i dit distrikt.

 

 


 

 ​


Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring