Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Juleafslutning ved salonskydningen

Sæsonens sidste salonskydning løb af stablen onsdag aften på Lundgårdskolen og efterfulgtes af samt fællesspisning samt uddeling af præmier. 16 personer plus en baby var til stede.

06-12-2019

Tekst & foto: Jørgen Krätz Andersen, webredaktør

Det var den vanlige indskydningsskive, en almindelig ringskive og så en "gåseskive! " På 15 meter er der ikke meget at se på den sidste skive, men ikke desto mindre kom alle i hus med et rimeligt resultat. 3 skytter ad gangen, mens resten snakkede og hyggede sig med kaffe.

 

 

 Efter skydningen blev der brudt ned og alle kørte over på gården, hvor Bernd og en hjælper havde gjort klar til spisningen. Også i år var der lagt sedler under tallerknerne med diverse opgaver, så som servering af smørrebrød, afrydning, servering af dessert og opvask. Drikkevarer stod deltagerne selv for og traditionen tro var der sponseret en flaske "Doktor Nielsen" til dem, der følte for dette.

 

Efter dessert og kaffen orienterede Bernd om skydningen og resultaterne, og Nicklas tog uden blusel en førsteplads honoreret med 2 flasker rødvin, Kirsten P. fik den frosne and på andenpladsen og næstsidste pladsen satte Svend Erik sig på med en lækker æske chokolade.

 

Hyggeligt samvær krydret med de kendte røverhistorier fyldte den næste halve time, hvor på man ryddede op, Bernd  ønskede god jul og godt nytår, orienterede kort om opstart efter nytår og takkede af og fik afsluttet en dejlig aften.

Fakta

​Juleafslutning på salonskydningen var en succes. 16 skytter var mødt for af lukke af på den sædvanlige facon; nemlig med spisning.

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring