Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Ud i det blå…

Kommandodelingen holdt møde i guds fri natur. Der var medbragt signalmidler og der skulle trænes generelt.

22-04-2018
Tekst & foto: webredaktør Jørgen Krätz.
 
Tre chauffører havde på forhånd hentet 2 FIK køretøjer og en VW-bus i Teglvænget, og da personellet mødte ind 19.30 fik alle en samlet befaling i det fri, og så var der et par detaljer, specifikt til de to gruppeførere i FIK-erne, som andre ikke skulle vide.

Bilerne blev hurtigt pakket med pumpeantenner og radioer, plus kaffe og brød. 4 – 5 m/k-er i de to FIK-er med hver sin observatør, henholdsvis Kim Opstrup og Carsten Bo Larsen. For Jens Vinds gruppe var destinationen toppen af Trehøje og for Holger Fjord var det Naturskolen i Ørre. Kompagniets NK Jens Jørgen skulle egentlig have siddet på hjemmeværnsgården, men blev sat i Bernds bus, der fungerede som KSN, og fulgte med ud til Gødstrup Sø som mål.

De to grupper skulle opstille pumpeantenne og skabe kontakt til KSN, når de var klar og som reserve var mobiltelefonerne alternativet. Samtidig måtte grupperne selv administrere den tildelte tidsramme inklusiv kaffe og brød. Ordren lød på at møde igen på gården omkring 21.20 til 21.30.

Vel ankommen på gården fik man afleveret materiel og satte sig til bords med kaffe og fik tilbagemeldinger fra de to observatører. Det generelle billede for begge hold var godt arbejde med enkelte kiksere; man skal huske at få antennestille sluttet til inden man pumper, man skal også huske at spænde de enkelte led, efterhånden som de pumpes op. Også lidt mere styr på, hvem der gør hvad osv. Alt sammen noget som hurtigt kan opnås gennem mere træning.

Alt i alt en dejlig aften med masser af indhold uden en masse teori og et fantastisk vejr.

Fakta

Kommandodelingens øvelse torsdag aften viste at der stadig mangler noget rutine. Men det bliver der rådet bod på, siger delingsføreren.

 Seneste nyheder

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring