Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

​Foto: Hung Van Plungklang Nguyen

Blå Negl 2018 – en fantastisk øvelse er til ende

Blå Negl 2018 er slut – endnu en fantastisk weekend med masser af action, udfordringer, godt arbejde og spændende og udfordrende terræn er forbi.

28-02-2018

Tekst: Peder Frits Nielsen

Ca. 700 soldater har været ”i ilden” hele weekenden, hver med at udfylde netop DERES rolle i den store øvelse, som er forløbet rigtig godt.

Masser af strabadser og et minimum af søvn, men til gengæld mange gode oplevelser, super motivation hos alle og masser af  gå-på-mod – det opvejer det hele.

Som det sidste – inden gængere og hjælpere blev sendt hjem til velfortjent hvil – var der afslutningsparade og præmieoverrækkelse.


​Foto: Hung Van Plungklang Nguyen

Major Thomas Pedersen, chef for Hjemmeværnsdistrikt Sydøstjylland, indledte paraden med en kort status på årets Blå Negl:

·         I alt 60 hold har deltaget – både 2- og 6-mandshold

·         I alt 10 hold – fordelt på kort og lang rute – gennemførte

·         Vejret har været koldt men godt, ruten krævende og posterne rigtig gode

·         Undervejs har Blå Negl haft besøg af forskellige honoratiores, heriblandt Brigadegeneral Jette Albinus, Stabschef i Hjemmeværnet.
Generalen var imponeret og rigtig godt tilfreds med hvad hun oplevede og så

Thomas Pedersen sluttede af med at rette en stor tak til alle der igen i år har været en del af setuppet for Blå Negl: Øvelsesledelsen (Bjarne Andresen og Jan Ømand), Blå Styrke, postmandskaber og hjælpere på KSN, administration, Logistik, forplejning, presse osv.
Uden den store indsats fra de mange frivillige – ingen Blå Negl.

Og så var det tid til at udråbe vinderne af Blå Negl 2018:

·         Lang rute, 2 mands hold: Danmark - Allan Christiansen og Martin Schnoor (PTR/HVK Fredericia)

·         Lang rute, 6 mands hold: Finland - Janne Aarnio, Juho Jääskeleinen, Kristian Virmavaara, Sami Lius, Sami Vertanen og Ville Plaketti

·         Kort rute, 2 mands hold: Danmark - Mark Jensen og Ricki Petersen (i øvrigt for andet år i træk..) (POHVK Skive-Krabbesholm)



Foto: Hung Van Plungklang Nguyen

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring