Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Dem der arbejder i kulissen

Når helikopterne flyver under Night Hawk 2018 og specialstyrkerne sættes ind, er et stort arbejde gået forud og det er de knapt 400 deltagende hjemmeværnssoldater en del af.

25-09-2018

​Tekst og foto: L. Larsen, Presseofficer ved Night Hawk 2018, Hærhjemmeværnsdistrikt Syd- og Sønderjylland

Det er torsdag 20. september fire dage henne i øvelsen og vi er i Hanstholmlejren hvor der er stor aktivitet. Forberedelse af sårede figuranter er godt i gang i det gamle tyske lazaret fra krigens tid, og den kommende indsats i området drøftes og køretøjer gøres klar.

Inden for arbejder sergent Susanne Nielsen fra Jyske Ås kompagniet med at klargøre sårede personer til aftenens hændelse.

- Jeg er ved at sminke et skudsår, siger Susanne alt imens forskellige kulører påføres Rasmus Ahm fra Hjemmeværnskompagni Thy, der sider roligt i stolen alt imens der påføres et kunstigt skudsår og en passende mængde blod.

Susanne har mange års tjeneste i Hjemmeværnet bag sig hvor hun begyndte i år 2000 i en signalgruppe. Det var dog førstehjælp der var det mest spændende, og hun gennemførte en sminkør uddannelse og har arbejdet med det siden 2006.

- Jeg bruger min uddannelse som sminkør så meget jeg kan komme til, for jo dygtigere bliver man jo, siger Susanne alt imens en trøje klargøres med de rette skader der passer til skudsåret på Rasmus Alm, som nu er næsten færdig.


Ind ad døren kommer Mikkel Mogensen fra Hjemmeværnskompagni Thy.

- Du skal have et skudsår i hovedet, siger Susanne, uden at betænke sig, og går straks i gang med en flaske blod, og inden man har set sig om så er Mikkel helt bleg med blodet løbende ned ad kinden.

Klokken nærmer sig tidspunktet hvor alt skal være klar. De ansvarlige for momentet ser flere gange på uret, og figuranterne begiver sig udenfor til det ventende køretøj som er en del af aftenens moment i Hanstholm.

Rasmus med skudsåret i ryggen og Mikkel med skudsår i hovedet er klar.


Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring