Af kommandør Henrik Holck Rasmussen, Chef for Marinehjemmeværnet

Når vi i vore dage taler om at bevare vores selvstændighed, kultur og frihed, er det i allerhøjeste grad modstandsfolket, som vi skal takke. De modstandsfolk, som er oprindelsen for nutidens Hjemmeværn via de første hjemmeværnsforeninger, og som udgør dagens frivillige soldaters rødder og baggrund.

Den maritime fløj af hjemmeværnsforeningerne lagde dengang fundamentet for det Marinehjemmeværn, vi kender i dag, og som nyder fuld anerkendelse som en central del af Danmarks maritime beredskab og forsvar.

’De fem mørke år’
Vi skal tilbage i tiden til afslutningen af 2. verdenskrig – de fem mørke år – hvor modstandsbevægelsen tog kampen op mod besættelsesmagten på vores bedsteforældres vegne.
Tiden i årene fra 1940 var en prøvelse for Danmark og danskerne.  Den tyske besættelsesmagt var massivt til stede, den danske flådes selvpålagte sænkning og politiets opløsning fra ’43 gjorde det ikke lettere.

Læs videre under billedet ...
- PEDER SKRAM under Mastekranen ved Flådens Sænkning

I marts-april 1945 stod Tyskland midt i et politisk og militært sammenbrud. Store russiske styrker gjorde klar til at indtage Berlin, og i vest rykkede britiske, amerikanske og franske tropper frem over en bred front. Den 19. april nåede britiske enheder under ledelse af feltmarskal Montgomery frem til Elben, kun godt 100 kilometer fra den danske grænse.

Tysklands nederlag var umiddelbart forestående, så meget stod klart. Men hvad ville der ske i Danmark? Ville de flere end 250.000 tyske soldater overgive sig fredeligt, eller følge den øverstkommanderende for de tyske tropper i Danmark, general Lindemanns, udtalelser om at kæmpe til sidste mand?

Krigens afslutning var længe ventet, men samtidig synes situationen skræmmende. Hvis Danmark skulle befries militært af allierede soldater og den danske modstandsbevægelse, ville store dele af landet blive ødelagt og tusinder dø. Længslen efter befrielsen var hos alle danskere blandet med stor usikkerhed og frygt for, hvad der ville ske.

Frihedsbudskabet – endelig!
Heldigvis endte det – som vi alle ved – med en fredelig overgivelse i Danmark. Den 4. maj klokken 18.30 underskrev tyskerne kapitulationen i Montgomerys hovedkvarter på Lüneburger Heide. To timer senere fik danskerne besked om overgivelsen gennem det danske nyhedsprogram på BBC. Speakeren Johannes G. Sørensen var midt i oplæsningen af nyhederne, da et andet medlem af den danske redaktion hos BBC kom løbende ind i studiet og ophidset fremstammede:  "Montgomery ... kapitulation i Nordvesttyskland, Holland og Danmark ... sig det!". Efter en kort pause tændte Johannes G. Sørensen igen for mikrofonen og sagde de berømte ord:

"I dette øjeblik meddeles det, at Montgomery har oplyst, at de tyske tropper i Holland, Nordvesttyskland og Danmark har overgivet sig."

Klokken var 20.36. Danmark var atter frit.

Fejringen 4. maj
Overgivelsen trådte i kraft den følgende morgen klokken 08.00, men allerede få minutter efter radiomeddelelsen om aftenen den 4. maj vrimlede gaderne med jublende mennesker, der sang og dansede og omfavnede hinanden. De forhadte mørklægningsgardiner blev revet ned, der blev tændt bål i gaderne, og der kom levende lys i vinduerne. Det blev starten på den tradition, som mange danskere stadig markerer om aftenen den 4. maj.

Den 5. maj klokken 08.00 om morgenen begyndte alle landets kirkeklokker at ringe. I en time ringede de freden ind. Fejringen af befrielsen fortsatte det meste af sommeren med fester, parader og folkemøder. Glæden ville ingen ende tage.

Modstandsbevægelsen ud i lyset
Allerede aftenen forinden trådte frihedskæmperne åbent frem. Få dage tidligere havde de været jaget af Gestapo, og de havde levet i stadig angst for arrestation, tortur og død. Nu var Danmark i modstandsbevægelsens hænder. Overalt så man bevæbnede unge mænd med stålhjelme og armbind fra den brogede hær af frihedskæmpere.

Modstandsbevægelsens væbnede styrker omfattede ved befrielsen omkring 50.000 mand. De mange frihedskæmpere havde forberedt sig på at hjælpe de allierede styrker med at befri Danmark i tilfælde af, at tyskerne ikke ville overgive sig. Den fredelige kapitulation betød, at de vigtigste opgaver i stedet blev opretholdelse af ro og orden og arrestation af folk, der var mistænkt for landsskadelig virksomhed.

Læs videre under billedet ...- Hjemmeværnets spæde start. Baseret på modstandsfolk

’Marinekompagniet’ – det første Marinehjemmeværn
Store dele af modstandsbevægelsen organiserede sig efter krigen i private hjemmeværnsforeninger, som siden samledes under et statsligt Hjemmeværn.
Danmarks første marinehjemmeværnsflotille startede som en udløber af hjemmeværnsforeningen i Lyngby. Her stiftede en flok energiske marinere den 31. maj 1946 Marinekompagniet – forløberen for det, som vi i dag kender som Hjemmeværnsflotille 363 Skovshoved, og som i år i øvrigt fejrer 70 år!

Marinekompagniet startede på bar bund. Og for at muliggøre køb af en motorbåd til den maritime træning blev der udstedt og solgt andelsbeviser til 2.50 kr. stykket. Meget kendetegnende for den lokale idérigdom og det lokale initiativ, der både dengang og i dag kendetegner Marinehjemmeværnet.

Læs videre under billedet ...- 1950: Øvelse i Marinekompagniet - i dag Hjemmeværnsflotille 363 Skovshoved. 

Det Maritime Hjemmeværn oprettet i 1952
Marinehjemmeværnet – som vi kender det – blev først officielt oprettet i 1952. Som det var tilfældet i årene før, var skibe, uniformer, våben, mødelokaler mv., hvad man lige kunne skrabe sammen lokalt. I september 1952 rådede 'Det Maritime Hjemmeværn' imidlertid over en flåde på 9 kuttere, 7 motorbåde og 15 rofartøjer.

Det var ret primitive vilkår, og udviklingen var i høj grad op til det lokale initiativ og frivillige engagement. Men selvom al begyndelse som bekendt er vanskelig – er godt begyndt jo halvt fuldendt. Se hvordan det er gået siden med dagens 30 relativt tidssvarende fartøjer, 41 gummibåde, kommandokøretøjer og mere end 6.000 årlige marinehjemmeværnsaktiviteter. Mere end 2.200 dedikerede frivillige løser operative opgaver af både beredskabsmæssig og militær karakter. De støttes af en lille fast stok af civile og militære medarbejdere, og sammen knokler vi alle på for at drive og udvikle det Marinehjemmeværn, som modstandsfolket lagde grunden til for så mange år siden.

Læs videre under billedet ...- Nutidens MHV-flåde består af 30 fartøjer, 41 gummibåde og yderligere tre hurtige indsatsfartøjer er på vej. Foto: Per Steen Lynge.

Ruster sig yderligere til forsvaret af Danmark
Efter mange års fokus på søredning og havmiljøbeskyttelse lægges i denne tid kræfter i at supplere disse vigtige kompetencer med evnen til i endnu højere grad at bidrage til forsvaret af Danmark – ligesom vores forfædre gjorde det. Marinehjemmeværnets militære profil pudses af og prioriteres i en retning, der atter positionerer den frivillige mariner og hans/hendes militære færdigheder som en helt central del af den maritime bevogtning og forsvar af Danmark. Det er en udvikling, som sikrer Marinehjemmeværnets relevans mange år frem.

Læs videre under billedet ...- Havnebevogning: nutidens Marinehjemmeværn

Glædelig 4-5. maj og tak for den fantastiske energi, som I alle lægger for dagen i de enkelte flotiller, ved frivillig stab samt ved MHV stab i Ringsted og i Brabrand. Det er vejen frem for at nå i mål med alt det nye. Det skylder vi historien - ”alt det gamle” – og det skylder vi os selv.