Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Topbanner

Nyhed

Du skal da med på Uddannelsesugen!

Alle de udbudte kurser på verdens bedste uddannelsesuge ligger nu beskrevet og klar, så du kan få tilmeldt dig. Tilmeldingsfrist er 1. april. Find links til det hele her

29-01-2020

​​

​Tekst: Ninna Falck • Fotos fra Uddannelsesugen 2019: Per Volder og Ninna Falck

Der er udbudt 26 kurser i alt på årets uddannelsesuge på Slipshavn, som kører i uge 28. 
Meld dig til senest 1. april og få klaret et kursus eller to i sommerferien - og vær med til, at vi igen kan få hele Slipshavn til at summe af liv og maritimt fællesskab.

Hvis du ikke har været på uddannelsesuge før, så prøv det! 
Uddannelsesugen er en virkelig god marinehjemmeværnsoplevelse. Du møder dine frivillige kollegaer fra hele landet både på kurserne - og i hangaren, når I har fri. Og hvis vejrguderne er med os, så bliver det midt i den dejlige danske sommer.

Og så er der plads til at tage familien med – ægtefælle/kæreste og børn. I kan komme med eget telt/campingvogn eller leje. 

Læs videre under billedet ...


Der er noget for alle 
  • For dig, der er ny og skal have klaret noget af den lovpligtige uddannelse
  • For dig i MFP, der vil videre og blive befalingsmand 
  • For dig, der gerne vil stå i kabyssen og være hovmester 
  • For dig, der går den navigatoriske linje 
  • For dig, der skal være planlægningsofficer, operationsofficer eller bare gerne vil være bedre til at tage billeder …​
 - Mulighederne er mange, se selv listen nederst her på siden.

Der er selvfølgelig også tilbud til din kæreste/ægtefælle, og der er lavet programmer hver dag for børnene – delt op i aldersgrupper (se kursuskataloget).

Læs videre under billedet ...


​Jeg vil med! 
- hvordan gør jeg? 
Du kan altid starte med at snakke med din uddannelsesstøtteofficer, men ellers er der mulighed for, at man selv kan tilmelde sig direkte til de forskellige kurser og opholdet på Slipshavn. 
- ​Nogle l​inks herunder er bag login.

Uddannelsesugen har sin egen side på hjv.dk her

Du kan også gå direkte til uddannelseskataloget og se, hvornår de forskellige kurser bliver afviklet her

- I kataloget er der desuden MANGE GODE PRAKTISKE OPLYSNINGER om ugen generelt, om indkvartering, om kontaktoplysninger osv. Se side 10.

Du kan hente tilmeldingsskemaet, som er for både kursister og ressourcepersoner, direkte he​r 

Er du i tvivl om noget?
Har du yderligere spørgsmål eller brug for hjælp - så kontakt kursusleder for Uddannelsesugen 2020, Alex Nyborg på tlf. 24 87 53 32 eller e-mail hvf255-fh@hjv.dk

Læs videre under billedet ...


Hurtigliste over uddannelsesugens 26 udbudte kurser
  • Grundlæggende Instruktørkursus 
  • Sundheds- og træningsvejleder 
  • Krankursus, komplet 
  • Navigationskursus I 
  • Hovmesterkursus 
  • ASSKOMGAST 
  • Lovpligtig uddannelse, modul 1, MHV 
  • Lovpligtig uddannelse, modul 3 – Speedbådscertifikat
  • Lovpligtig uddannelse, modul 3 - Dæksgast 
  • Lovpligtig uddannelse, modul 3 
  •  SAIS operatøruddannelse
  • Lovpligtig uddannelse, modul 3 - Militær kommunikation 
  • Gummibådsfører, MHV 
  • Search and Rescue-uddannelse 2, MHV 
  • Maritimt Alment Befalingsmandskursus 1 
  • Maritime Force Protection Befalingsmandskursus 
  • Maritimt officerskursus 1 
  • Operationsofficer 
  • Radarbrugerkursus
  • Sygdomsbehandler C i skibe 
  • Assisterende Motorpasserkursus, MHV 
  • Video/fotokursus 
  • Planlægningsofficerskursus, MHV
  • Bliv en bedre GV-skytte 
  • Gummibåd vedligehold 
  • Minidæksgast (for de unge i ’børneflokken’. Bliver hurtigt overtegnet)

Vi ses på Uddannelsesugen 2020
- og husk: Glem ikke at være glad!


Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring