Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Topbanner

Nyhed

MFP på veteranmesse i Randers

Marinehjemmeværnets Maritime Force Protection i Randers deltog i weekendens veteranmesse på Randers Kaserne. Publikum fik information og blev aktiveret på MFP-standen

12-10-2021

​​​​Tekst: Ninna Falck & Helle Weltz • Fotos: Morten Weltz

I weekenden har der været veteranmesse i Randers, som er blevet kåret som Årets Veterankommune 2021.

Det er første gang, man afholder veteranmesse i Randers, og målet er at knytte bånd mellem alle med interesse for veteransagen: Veteraner og deres pårørende, lokale arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner og foreninger – og i det hele taget bare alle.

På messens 21 stande kunne messedeltagerne blandt andet lære mere om Forsvaret, Hjemmeværnet, KFUM, Den Sociale Udviklingsfond (SUF) og Veterancentret.

Læs videre under billedet ...
- En model over havnen kan være nyttig, når man skal forklare MFP's havnebevogtningsopgaver

MFP-udstilling med aktive udfordringer

Marinehjemmeværnets Maritime Force Protection-flotille i Randers ’HVF 125 MFP’ bor selv på kasernen, og de havde bygget en stand op lige ud for deres egne lokaler.

- I stedet for en traditionel messestand med plakater og brochurer har jeg sammen med vores webmaster i HVF 125 MFP udviklet et koncept, hvor vi stiller op med bl.a. vores kommandokøretøj, gummibåd og vi medbringer vores undervandsdrone i et badebassin. Der er udfordringer i førstehjælp, militær fysisk træning og traditionelt sømandskab som binding af knob og stik. Vi demonstrerer hvad vores spidskompetence, ’havnebevogtning’, går ud på ved hjælp af vores store detaljerede terrænbord/modelhavn. Og endelig så kan man scanne en QR-kode på standen og deltage i en quiz om MFP. Der er selvfølgelig fedt MFP-merchandise til de heldige vindere, forklarer rekrutteringsspecialist Helle Weltz, som selv er aktiv i Veteran Pårørendegruppen i Randers.

Messen blev åbnet af Randers’ borgmester, Torben Hansen, og den kørte hele weekenden. Fredag var udstillingen målrettet byens ungdomsuddannelser. Lørdag og søndag var for alle.

Herunder:
MFP's undervandsdrone kan dykke ned under vandet og sende film og billeder op. Den ville publikum gerne prøve

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring