Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Topbanner

Nyhed

​En af Marinehjemmeværnets nye Maritime Indsatsfartøjer (MIF) blev også afprøvet under øvelsen.

Stor øvelse – sammen og hver for sig

10 flotiller med 7 grå fartøjer og 3 gummibåde har lørdag været på øvelse i København. SAMEX hedder øvelsen, hvor deltagerne får testet samarbejdet i stor skala og trænet en række sømilitære discipliner - med stort fokus på at undgå corona-smitte.

26-09-2020

Tekst: Ninna Falck - Foto: John W. Cox og MHV Stab

En HVU (high value unit) blev lørdag fulgt sikkert på vej fra Holmen af grå marinehjemmeværnsfartøjer ud i Københavns Havn og videre op i Øresund. Og de fik overraskelser undervejs. Det ene øjeblik stod besætningerne i gummibådene fra Maritime Force Protection og Flotillen i Horsens for bevogtningen af Bradbænken ved Nyholm, og det andet øjeblik var de fjenden og angreb de grå fartøjer. Det var ikke kedeligt …

SAMEX 5
Holmen – Den gamle hovedbase for den danske flåde – har fredag aften og lørdag dannet ramme om Marinehjemmeværnets interne samarbejdsøvelse: SAMEX.

Øvelsen havde deltagere fra Marinehjemmeværnet i Hundested, Helsingør, Brøndby, Dragør, Køge, Holmen, Bornholm og Horsens og fra Marinehjemmeværnets Frivillige Stab.

De deltog med fire fartøjer af 900-klassen, to fartøjer af 800-klassen, et Maritimt Indsatsfartøj (MIF) og tre trailerbaserede hurtige gummibåde.

Det store fremmøde gav en helt nødvendig mulighed for at træne samarbejdet og kommunikationen i stor skala, inden for kerneområder som:

  • Sømilitær taktik, herunder eskorte og selvforsvar
  • Sømandskab
  • Træning/procedure for skydning med våben
  • Uddannelse og træning i kommunikationsprocedurer
  • Sanitet
  • Havari
  • Assistance til andet skib

Læs videre under billedet ...
- Syv grå fartøjer og tre hurtige gummibåde fyldte godt op rundt om Bradbænken på Holmen 

COVID-19-forholdsregler
En helt andet element, som nødvendigvis måtte fylde meget i en stor øvelse i denne tid, er opmærksomheden på COVID-19. Om bord på enhederne håndhæves alle værnets mange skærpede regler for den sikre omgang med hinanden. Og på Holmen betød det blandt andet, at de forskellige besætninger blev holdt adskilte og f.eks. ikke blev samlet til store morgenmønstringer eller sociale arrangementer.  

Men det lykkes alligevel, og meldingerne lyder på godt vejr og god stemning på årets femte og næstsidste SAMEX

Deltagere
Deltagerne i øvelsen var:
HVF F361 med MHV 12 RØNØ (MIF), HVF362 med MHV906 FÆNØ, HVF366 med MHV802 CARINA, HVF367 med MHV911 BOPA, HVF368 med MHV815 KUREREN, HVF369 med MHV907 HVIDSTEN, HVF471 med MHV903 HJORTØ, HVF132 med trialerbaseret gummibåd og kommandokøretøj, HVF200 MFP med to trialerbaserede gummibåde og kommandokøretøj samt deltagere fra Frivillig Stab.

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring