Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Topbanner

Nyhed

​Den tyske sejlbåd blev hægtet fast på BOPA. BOPA's gummibåd ude hos dem hele vejen ind til havnen. Foto: Lars Vedel

Tysk sejlbåd reddet i havn i Dragør

Marinehjemmeværnet i Dragør reddede torsdag aften en tysk motorsejler, som lå i Køge Bugt i hårdt vejr uden at kunne styre sin sejlbåd.

21-08-2014

​Af Ninna Falck

Fartøjsfører, løjtnant Kenneth Møller Hansen, fra Flotille 367 Dragør var torsdag aften ude med en besætning på i alt 10 mand for at øve. Fartøjet MHV 911 BOPA’s gummibåd har fået en nye sonar, som besætningen ville ud træne med.

Den tyske sejlbåd havde ingen motor, intet anker og et knækket sallinghorn, så der ikke kunne sættes sejl. Foto: Kim J. JørgenseBOPA lå syd for Saltholm, der ligger øst for Amager, da Søværnet ringede klokken 19.20, for at bede Kenneth Møller Hansen og hans besætning om at assistere en tysker, som efter sigende lå med en brækket mast i Køge Bugt. Om bord på BOPA ændrede man straks kurs sydpå, og omkring en halv time senere var de fremme ved tyskeren, som lå lidt syd for Aflandshage (Amagers sydspids).

 
I store problemer
”Han væltede noget rundt dernede. Det blæste, og der var en god sø. Det var også lidt voldsomt at etablere slæbet”, fortæller Kenneth Møller Hansen, der havde sendt BOPAS gummibåd ud til havaristen for at få en trosse over til BOPA.
 
Om bord på den 26 – 28 fod lange sejlbåd var et tysk ægtepar, og det  viste sig, at masten ikke var knækket, men ellers var det meste nu gået galt for tyskerne. Deres ene sallinghorn var knækket, så de ikke kunne sætte sejl, deres ankerkæde var også knækket i kampens hede, og de havde ingen motor at komme videre med. Alt i alt en skidt situation i det dårlige sejlvejr.
Der blev efter lidt mas etableret et slæb, ægteparret fik en termokande varm kaffe sejlet over, og BOPA bugserede herefter sejlbåden i sikkerhed i Dragør Havn. De ankom til havnen klokken 21.50, hvor et par lettede tyskere kunne takke deres redningsmænd, som må ud og træne med sonar en anden dag.
 
 
Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring