Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Topbanner

Nyhed

​Koncentration, god dialog​ og corona-afstand ved mødet i Kommunikaionssektionen

Møde: Vi skal være flere i MHV

Vi er nødt til at gøre noget ved det aktive styrketal!
Konklusionen var klar ved weekendens møde i Frivillig Stabs Kommunikationssektion. Vi skal fortsat prioritere rekruttering, synliggørelse og fastholdelse i KOM-SEK og ude i flotillerne.

21-09-2020

​​​​​​​Tekst: Ninna Falck - Fotos: Torben Glyum

Frivillig Stabs Kommunikationssektion (KOM-SE​K) kan​ ikke skrue ned for dampen. Styrketallet taler nemlig for sit eget tydelige sprog. ​Vi har i weekenden lagt planer for videre rekruttering, synliggørelse og fastholdelse i KOM-SEK​ i 2020 og i 2021. Også selvom tiderne er vanskelige. 

2020 - på trods af Corona-smitten

På mødet blev der gjort status for 2020.  KOM-SEK har arbejdet hårdt med flere projekter. Corona-smittefaren har betydet aflysninger, men der er også meget, som trods alt er kommet ud over rampen. Ikke mindst en super solid indsats på de sociale medier, i HJV-Magasinet og på pressesiden.  

Men vi vil gerne videre. Der er flere projekter, som står i kø, og planlægning af 2021 kommer også stille og roligt på plads. 

Meget nyt i HJV

Der sker også meget på den store klinge i hele Hjemmeværnet for tiden. Der er kommet nye spændende info-uddannelser, og flere er på vej. Et nyt onboardingkoncept er ved at blive rullet ud. Der bliver arbejdet fokuseret på at rekruttere unge og værnepligtige. Og der bliver kigget på udstillingsmateriel. 

​Marinehjemmeværnet og KOM-SEK deltager i udviklingsprojekterne, hvor det er muligt. Desuden vil vi også støtte op om, at de færdige koncepter kommer godt på vej. 

MHV KOM-projekter

I Marinehjemmeværnet er vi desuden nødt til at lave nye foldere. Årets kommunikationsseminar skal på plads enten som fysisk møde eller noget andet. Projekter omkring logistik og udstillingsmateriel er på tegnebrættet. Og så vil vi i KOM-SEK bare​ så gerne ud og få mere kontakt med flotillerne og støtte med, hvad der nu er behov for lokalt. Hvordan får vi sat mere kul på det samarbejde?

Tiden ved 12/12-mødet på Antvorskov med 12 deltagere var næsten for kort til alle de vigtige emner. Men vi kom omkring det hele i en god ånd – og med alle tænkelige foranstaltninger for ikke at komme til at smitte hinanden med Corona. 

Dermed er der nu lagt i gryden til et fortsat højt aktivitetesniveau i den i forvejen aktive KOM-SEK resten af 2020 og langt ind i 2021. Og vi glæder os til at tage fat!

Herunder:
Corona-servering ved buffeten under weekendens møde, hvor håndsprit, mundbind og afstand var mantraet. Corona-smitten har påvirket årets aktiviteter, og det bliver ved lidt endnu. Man kan godt indrette sig, og KOM-SEK er klar til at tænke nyt.

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring