Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

​Foto fra Sct. Catharinæ Kirke, 2015

Julekoncerter 2018

Hjemmeværnets Musikkorps, Nordjylland giver traditionen tro to julekoncerter i det nordjyske. Koncerterne finder sted onsdag den 5. december kl. 19.30 i Hirtshals Kirke og onsdag den 12. december kl. 18.30 i Sct. Catharinæ Kirke i Hjørring.

19-11-2018

Alle er velkomne, og begge koncerter er gratis.​


Dirigent Mads Slej har til årets julekoncerter arrangeret et dansk og et engelsk julepotpourri, der indeholder stykker af rigtig mange af de dejlige melodier, der kalder julestemningen frem. Potpourrierne er samtidig en rejse i de forskellige instrumenter der findes i et Brass Band, da der igennem det hele er solostykker for forskellige instrumenter.​


Musikkorpset er godt forberedte til julekoncerten. Lige siden efterårsferien er der blevet spillet julemelodier i øvelokalet på Vandstedgaard i Hjørring hver onsdag aften. Desuden har musikerne været samlet en søndag for at indstudere årets julerepertoire, der ud over potpourrierne indeholder dejlige julemelodier som “The Christmas Song” og “It’s beginning to look a lot like Christmas” og meget mere. I løbet af koncerten bliver der også mulighed for at få rørt sangmusklerne og synge med på et par af julens dejlige sange.


Hjemmeværnets Musikkorps, Nordjylland er et Brass Band bestående af messingblæsere og en slagtøjsgruppe. Musikkorpsets spiller ofte ved forskellige arrangementer afholdt af forsvaret på Aalborg kaserne og afholder koncerter, hvor der er adgang for alle. I 2018 holdt korpset for første gang i nyere tid forårskoncert på UCN i Hjørring, det var en succes. Nu sluttes året og de mange arrangementer med to hyggelige julekoncerter, inden musikkorpset holder en velfortjent juleferie.


Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring