Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

I anledning af jul og nytår

Jule- og nytårs hilsen fra kompagnichefen.

23-12-2014

​Af Tabita Hansen, kompagnichef

2014 har på mange måder været et travlt år i kompagniet. Vi har haft mange aktiviteter, særligt de operative indsættelser har sat deres præg på året. Og modsat 2013 havde vi også flere uvarslede indsættelser til støtte for politiet.
Kompagniets medlemmer har trofast stillet op og hjulpet til en god, fagligt velfunderet og altid humørfyldt afvikling. Det skylder jeg en stor tak for.
Selv om det somme tider kan være en kamp at skrabe de sidste mænd sammen, så lykkes det som regel ved fælles hjælp.
Senest da stormen ”Alexander" nærmede sig Danmark den 12. december, var kompagniet igen klar. Mere en 25 mand havde meldt sig klar til indsats, såfremt vores samarbejdspartner eller vejret krævede det. Det kom dog ingen afgangs-melding, og situationen endte som noget, der mest af alt lignede en fuser   :-)
En stor tak skal også lyde til jeres familier, som mere eller mindre velvilligt slipper jer, så I kan deltage i Hjemmeværnstjenesten. Jeg ved, at de også lider afsavn i hverdagen, men jeg håber at glæden hos den hjemmeværnssoldat, de får hjem, gør det det hele værd.
Jeg ønsker jer alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår, jeg håber at I og jeres familier får nogle gode dage, hvor der er tid til nærvær. Fokus må og skal være på, at få batterierne ladt op.
Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring