Hjemmeværnet
er et barn af modstandsbevægelsen.
Efter befrielsen opstod
der et problem med alle de våben som var ude hos modstandsfolkene.
De skulle elles være afleveret, men det mødte modstand og hvad så.
Så blev der besluttet at der måtte oprettes Hjemmeværnsforeninger
landet over, som blev vedtaget på den såkaldte ”Ranumkonvent” i
Odense 1945.
Den første møde
afholdtes i Ranum Præstegård lørdag og søndag den 10 og 11 marts
1945. Hvor der blev nedsat et udvalg, som skulle forberede
indkaldelse til et stormøde, hvor frivilligt forsvar på grundlag af
modstandsbevægelsen skulle være temaet, det blev så til mødet i
Odense og andre steder i landet.
På mødet i Odense deltog
mange kendte modstandsfolk, man kan nævne nedkastningsleder Tolstrup
fra Nord Jylland, Læge Ove Høegh-Guldbjerg, Frode Jakobsen
(Danmarks Frihedsråd) og Flemming Juncker (SOE).
Ordningen med opbygningen
af De Danske Hjemmeværnsforeninger fik i begyndelsen af oktober 1945
den afgørende ministerielle godkendelse ved forsvarsminister Ole
Bjørn Kraft.
Det frivillige
Hjemmeværnsforeninger tog form landet over, selv i Næstved området
blev der oprettet Hjemmeværnsforeningen 14. December 1945.
Der blev afholdt to
hvervemøde i januar 1946 og fik ca. 200 medlemmer.
Styrken
blev i løbet af den første sommer opdelt i 1. og 2. Kompagni samt
en seniorgrupper. Den 6. oktober afholdtes appel på dyrskuepladsen,
hvor den endelige fordeling til kompagnier, delinger og grupper fandt
sted.
Det blev starten på
uddannelses- og øvelsesaktivitet, såsom alm. felttjeneste m.v..
Seniorgrupperne, der hovedsagelig beskæftigede sig med skydning.
Danske
Hjemmeværn
Hjemmeværnsloven , der
blev fremsat i folketinget den 29. Maj 1948 og blev vedtaget den 1.
Juli og stadfæstet den 16.juli med kongens underskrift.
Det blev så begyndelse
til at statshjemmeværnet blev oprettet den 1. April 1949, og i 2019
kunne hjemmeværnet feje 70 års stiftelses (fødselsdag).
Hjemmeværnet blev på
landsplan inddelt i Regioner, man benyttede dem fra
modstandsbevægelsens inddelt af landet med lidt ændring.
Hver region blev opdelt i
Distrikter, og hver distrikt fik en antal kompagnier.
De første kompagni i
Næstved blev blev oprettet 1.juni 1949 under navnet Næstved 1.
(HJVK 5307) og sener da kompagniet var bleven for stor blev
kompagniet delt i to. Det udskilte kompagni fik navnet Næstved 2.
(HJVK 5308) den 20. Januar 1950. Senere under samme kompagni blev der
oprettet en politideling.
Det fungerede så indtil
det var muligt at oprette et selvstændigt PO-kompagni hvilken skete
i 1966.
Danmarks
Lottekorps.
Da det statslige
hjemmeværn blev oprettet 1949, men var indledningsvist kun
forbeholdt mænd. I 1951 indgik de kvindelige foreninger overenskomst
med forsvarsministeren. Overenskomst indebar , at de blev anerkendt
som militære korps og tilknyttet Hjemmeværnet.
Der blev oprettet
lottekompagnier på landsplan og lotter blev så udlånt til område
kompagnierne hvor de havde funktioner som signal, sanitets og
forplejningslotter.
Danmarks Lottekorps blev
nedlagt i 1989 efter ligestilling blev indført i forsvaret 1988.
Der er sket meget i de
godt 70 år hjemmeværnet har eksisteret. Der er sket sammenlægninger
og nedlægninger af regioner, distrikter og kompagnier og efter
murens fald og den kolde krigs afslutning fik hjemmeværnet nye
opgaver.
Regionerne blev nedlagt og
blev til Totalforsvarsregioner og nu til Landsdel regioner.
I Næstved hører vi ind
under Landsdelregion Øst og Distrikt Syd Sjælland Lolland og
Falster.
Efter de nye tiltag i
Hjemmeværnet med de såkaldte Beredskabsstyrker og vi på vort
uniform (kun) skal anlægge distrikts og kompagnimærke. Mærket med
HJV udgår.
Vort Hjemmeværn har (nok)
overtaget de opgaver som de gamle lokalforsvarsstyrker som var
tilknyttet Militæreregioner som blev nedlagt efter den kolde krigs
afslutning.
Kilde:
Fra modstandsbevægelse
til Hjemmeværnet af E.O. Hansen
Frihedskamp Forsvarsvilje
af Arne Mosgaard
Det danske Hjemmeværn.
HJV Magasinet.
Tak for ordet.
Af Helmer Hansen
