Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

DEN NYE GF UDDANNELSE

Af Mikkel Dolberg GF

09-05-2017
GFK (Gruppeføre kursus) består nu af 3 moduler, og de erstatter de gamle ABK og VBK. Man får først Q´et når 3. modul er gennemført, og hvis man ikke klare et modul tilfredsstillende, så bliver man sendt tidligt hjem. Første modul vare en weekend, modul 2 varer 8 dage og modul 3 varer 4 dage. Herudover er der en anseelig mængde lektier mellem modulerne og ved modul 3 kan man enten vælge at gå BEV eller PO vejen. Da jeg er i BEVDEL i et PO kompagni, så er der ikke nogen vej uden om, at jeg skal have modul 3 to gange.
Jeg tog af sted på den nye GFK modul 1 fredag d. 3/3/2017 med noget nervøsitet, da jungletrommerne havde fortalt, at hvis man ikke kunde 5 punktsbefalingen udenad så blev man sendt hjem!!! Jeg havde ikke beskæftiget mig med 5 punktsbefalingen siden værnepligten tilbage i 2003, så at sige, at min viden var rusten er nok en underdrivelse, heldigvis havde Anders DF 4DEL og jeg terpet den i ugerne inden, men at påstå at den sad fast, vil nok være en overdrivelse, så det var med en lettere nervøsitet, at jeg indfandt mig på kurset i Tranum (NV for Ålborg). Jeg blev indkvarteret på en 4 mands stue, men skulle kun dele med en anden, og desværre var der kun en nøgle. Vi startede med aftensmad kl. 1700 (den var dog forsinket), så der var først mad fra kl. 1730. Undervisningen startede kl. 1800 med en velkomst og div. praktiske informationer, kl. 1830 kom vi i gang med den første lektion i ledelse, og vi blev inddelt i 3 grupper på hver 7-8 elever. Vi fik lektioner i tjenestekendskab, og ca. halvdelen fik besked på at forberede en 20 min lektion i eksercits, som skulde afholdes dagen efter. Jeg fik emnet ”Hilsen med og uden hovedbeklædning”. Hilsepligten indeholdende, at hilse på stedet med og uden hovedbeklædning, at hilse under bevægelse med og uden hovedbeklædning. Vi fik alle publikationen Eksercits uden våben (HVS 1007-230-21) samt nogle henvisninger i HRN 990-001, som vi selv skulle finde på nettet. I det udleverede mini kompendium var der ikke meget hjælp at hente, så jeg gik på nettet og fandt (med meget møje og besvær, Internet forbindelsen var ikke hurtig) HRN 990-001. Det må jeg sige, HRN 990-001 er en bibel i Eksercits, så den bliver ved min side fra nu af, så jeg må hellere få fat i den i en papirudgave, så jeg ikke skal rende rundt med en pc hele tiden. Vi blev aftrådt kl. 2200, hvorefter der var natmad og baren var åben, jeg gik dog i seng. Det havde været en lang køretur og undervisningen gik ikke langsomt.
Lørdag 4/3 morgenmad fra kl. 700 - 730, og derefter en lektion i eksercits i kold og blæsende regn. Appel kl. 750 – 800, og så i gang i klassen igen med lektioner i ledelse og tjeneste kendskab. Frokost kl. 1145 - 1230, og derefter flere lektioner i klassen krydret med eksercits og taktisk føring. I de fleste lektioner var der gruppearbejde, som skulle fremlægges, samt samarbejdsopgaver der skulde løses. Aftensmad kl. 1745-1845. Herefter flere lektioner, samarbejdsøvelser og eksercits. Efter hver eksercits fik ham, der havde afholdt lektionen feedback, dvs. alle i gruppen kommer med kritik og fortæller hvad der skal fastholdes (gode ting) og hvad der skal udvikles (det der var noget lort). Vi havde alle en tendens til at rose meget og gå lidt forsigtigt hen over det, som vi alle viste ikke var gået så godt. Men det fik vores underviser hurtigt sat en stopper for, for vi er her for at blive dygtige, og hvis ikke man får tydeligt at vide, hvad vi hver især skal arbejde på, så bliver vi jo aldrig bedre. Det havde han jo fuldstændig ret i, så vi fik skærpet tungerne, og efterhånden blev vi bedre til at turde være ærlige. De resterende, der ikke havde undervist i eksercits, fik udleveret opgaver med besked på at de skulle undervise i løbet af søndagen. Vi blev aftrådt kl. 2215 til natmad, og denne aften fik jeg en øl sammen med min gruppe. Vi fik her talt sammen om undervisningen og lige fordøjet dagens indtryk. Super hyggeligt.
Søndag 5/3 morgenmad kl. 700, eksercits fra kl. 730, appel kl.750 og derefter flere lektioner med ledelse, tjenestekendskab, taktiskføring krig, mere eksercits og frokost kl. 1130. Flere lektioner og besøg af en person fra HJV skolen. Han havde ikke styr på ret meget, og han blev ved med at komme med modstridende beskeder, men efter megen forvirring kom han da frem med sit budskab: Modul 3 var flyttet i både tid og sted.
Det var der ikke mange, der blev glade for. Dels var der stort set kun nordjyder på holdet og modul 3 ville blive afholdt i Christiansminde, og de fleste havde allerede aftalt fri med deres arbejdsgivere, så de var nu nød til at tage hjem og lave nye aftaler med deres arbejdsgivere. Der blev faktisk en lidt dårlig/fjendsk stemning, og den blev ikke bedre af, at skolefyren fortalte, at vi var 10 – 15 stykker, der faktisk slet ikke havde de nødvendige Q´er for at deltage i kurset!
Vi blev bedt om at blive efter aftrædelsen kl. 1500 – 1515. Det gjorde vi så, og det viste sig, efter han havde fumlet en del med div. papirer og kludrede rundt i sit sprog og fremlægning, at det drejede sig for os alle sammen om Q´erne 6001 (ENH Standarder og kampeksercitser), 6002 (ENH March, Beredskabsområde og afsøgning) og 6003 (ENH Delingens bevogtning). For mit vedkomne var det 6002, der manglede. Vi så med al tydelighed forskellen på en god fører og en elendig. Ham fra skolen var PL, men han havde glemt alt om forberedelse, om at have styr på sig selv, sine stumper samt hvad han ville sige.
Mit Q problem klarede jeg hurtigt om mandagen med en telefonopringning til HDFYN, hvor jeg satte dem ind i situationen. Lotte(HDFYN) gennemgik mine Q´er, og så godkendte hun med det samme mit 6002, da jeg havde en gammel version af det Q, som bare ikke var blevet opdateret i EDB junglen.  
Alt i alt et super godt Modul 1 på GFK med gode og kompetente instruktører fra Forsvaret. Det var en ung og ranglet KN på 32 år fra Hæren, en Flyver PL, en SSG, en OSG og en SG. Alle yderst kompetente, og velforberedte.
Af Mikkel Dolberg GF for 1.3 og 4.2
Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring