Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

🌲 Patruljedelingen

​Patruljedelingfører​

 

Delingen ledes og føres af Johan Lystbæk Vestergård. Johan har været medlem af Patruljedelingen siden 2013, hvor han startede som spejder. Gennemførte uddannelserne patruljefører 1 og patruljefører 2 i 2016, som køre sideløbende med henholdsvis GPU og VPU og har været delingsfører siden 2020. Han har lang erfaring fra et bredt udvalg af aktiviteter og øvelser sammen med bl.a. forsvarets Intelligence, Surveillance & Reconnaissance Bataljon, der omfatter opgaver som områdeopklaring, overvågningslinjer, samt baghold på nøglepersoner og køretøjer. Til at hjælpe med at lede delingen, har han en Næstkommanderende og 3 skarpe Patruljeførere som står for den daglige kontakt og træning.​

Kontakt: sthvkejy-ptrdf@hjv.dk


     

PTR sketch.JPGPTRDEL3.jpg 

Opgave

Patruljedelingens opgave er at opstille, uddanne og indsætte 3 Patruljer til opgaver indenfor indhentning af efterretninger for militære eller civile myndigheder. Opgaveløsningen foregår skjult og ofte i samarbejde med andre enheder i Hjemmeværnet eller Forsvaret.

 

Delingen arbejder autonomt og indsættes som specialenhed til støtte for distriktets eller regionens øvrige enheder i tilfælde af behov for indhentning af efterretninger.  


 

​Ledige stillinger (2)

Patrulje Delingen søger lige nu 2 nye soldater til Patruljerne.

Er du interesseret i at blive en del af patruljen skal du kontakte Lars på e-mail: STHVKEJY-PTRDF@HJV.dk​


 


               
           

​Opbygning

Delingen består af en Stab/Deltrop og 3 Patruljer, der hver tæller 8 mand. En Patrulje kan deles i 2 Hold med hver en fører, en spejder, en signalspecialist og en sanitetsspecialist.


 

Da uddannelsesvejen for en Patruljespecialist er lang, er Patruljerne og opgaverne fordelt efter uddannelsesniveau. Nogle er nye og træner op til den grundlæggende Patruljeuddannelse, hvor andre er færdiguddannet og udfordres på et videregående niveau.  

 

Materiel og udrustning

Patruljedelingen er særligt udrustet til at løse overvågnings- og opklaringsopgaver samt til kommunikation på lang afstand. 

Som Patruljespecialist betyder det en tung rygsæk, hvilket sætter særlige krav til soldatens fysik. Patruljespecialisten er bevæbnet med særlig fokus på selvforsvar i nærkamp, da enhedens opgave er at undgå at blive set.

​Forventninger til soldaten

 

Som specialist i en Patrulje er du en god enkeltkæmper og samtidig en team player. Du er i god form, tager initiativ i tjenesten og tager styring over din egen udvikling frem mod målet. Det er ekstremt vigtigt at du har fokus og styr på dit liv og din kalender. De aftaler der laves, skal holdes. Du er derfor klar over at tjenesten kræver dit engagement og din løbende investering i uddannelse og træning på Hjemmeværnets og Forsvarets skoler såvel som til dagligt i enheden.


De formelle krav for optagelse:
* Medlem af Hjemmeværnet.
* LPU, HBU eller højere.
* Bestået Afprøvning Del 1 (Fysisk Test til Niveau 2).
* Bestået Afprøvning Del 2 (Faglig Test).

* Fundet egnet ved startsamtale.

Krav efter optagelse:

* Bestået GPU indenfor et år.

* Halvårlig fysisk test (TTP/MFT).

* Aktiv i enheden (min. 300 timer).

* Bestået VPU og SPECUDD efter UDD-aftale.

​Uddannelse

 

1. Grundlæggende Patruljeuddannels (GPU) på 270 timer. Uddannelsen fører soldaten gennem alle de basale elementer i Patruljesoldatens verden. Kursisten vurderes på kompetencer indenfor f.eks. Orientering, Skydning, Taktik, Observationstjeneste og Fysisk niveau. Uddannelsen gennemføres centralt på Hjemmeværnsskolen med kompetente instruktører der alle selv er aktive eller tidligere Patruljesoldater. Uddannelsen er basal, men krævende, og som regel består ca. 1 ud af 3 startende kursister til sidst uddannelsen. Bestået GPU giver adgang til VPU.

 

2. Videregående Patruljeuddannelse (VPU) på 280 timer. Som GPU gennemføres uddannelsen centralt ved Hjemmeværnsskolen, men med højere krav og forventninger til soldatens enkeltkæmperfærdigheder. Her lærer kursisten af binde kompetencer fra GPU sammen i en højere taktisk ramme. Efter bestået uddannelse bærer soldaten Patruljetjenestens eftertragtede skuldermærke i guld på uniformen.

 

3. Specialist Uddannelse (SPECUDD). Patruljesoldaten skal nu være specialist og bliver efter aftale med enheden nu enten Fører, Spejder, Signalspecialist eller Sanitetsspecialist. Uddannelsens varighed afhænger af specialeretningen (f.eks er fører-uddannelsen (FØUDD) ca. 400 timer i varighed). Som nu i Patruljerne starter man som regel som Sanitets- eller Signalspecialist og skifter senere til en Spejder eller Førerrolle. Patruljeføreren er den mest erfarne i Patruljen og har som regel erfaring fra alle funktioner.


 

 


 


 

Uddannelsesvejen som Patruljesoldat er lang og krævende. Den direkte vej for f.eks. at blive næstkommanderende i en Patrulje er omkring 1000 timers uddannelse, ikke medregnet forskellige fjernundervisningsmoduler og vedligeholdende uddannelse man skal tage imens eller den daglige tjeneste. Derfor skal der lægges en uddannelsesplan der som regel tager 2-3 år at færdiggøre. Det kan ikke gøres uden fokus og beslutsomhed og en evne til at planlægge således at job og familie ikke forsømmes i processen. Bemærk at ikke alle kurser kan slås op. Nogle finder sted hos udenlandske enheder mv.

 

 

 


 

PTRmærke.JPG 

 

PTRDEL4.jpg 

​Soldaterne siger

 

 

Download og links


​​

Nyheder og medier

 

  PTRDEL1.jpg

 PTRDEL2.jpg


Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring