Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Der må skydes...

Lørdag var der mulighed for rutinering i skydefærdigheder og kontrolskydning på skydebanen i Randers.

20-05-2023

​​​​​​
I godt vejr var der endnu engang mulighed for at træne og rutinere nogle af de nøglefærdigheder vi som soldater SKAL beherske: god våbenbetjening og ordentlig skydning. 

Afsted mod skydebanen
En busfuld soldater fra Stabshjemmeværnskompagni Østjylland var derfor taget til skydebanen i Randers, for at få noget kvalitetstid med hinanden og sammen med GV M/95. 

Træningen gjaldt både våbeneksercits, indskydning, kontrolskydning og skydning med og uden funktionsudrustning, ​alt sammen på individuelt niveau og med mulighed for at starte og bygge på præcis der, hvor den enkelte soldat havde behov.

Det var samtidig en lejlighed 
til også at drøfte udrustning og andre dele af soldaterhåndværket, og fortælle nogle af de gode historier, der altid kommer frem i godt selskab.

Mere rutine i våbenbetjening
Herudover var der ønske om, at våbenbetjening kom på som et emne på kompagniaftenerne, så den del bliver mere sikker og veludført. Det er oplagt, så færdighederne er på plads til de kommende skydning, du finder links til herunder. Indtil da er der altid mulighed for at læse i HRN-111-001​​ 5,56 mm Gevær M/95-familienDer er altid mulighed for at tage på skydebanen med egen enhed eller andre, når det passer ind i programmet. Herudover kan du også deltage i de skydninger distriktet arrangerer.

Kommende skydninger (klik for at gå til aktiviteten):

>> Skydelejr i Hevring for enkeltmand; 9. - 11​. juni 2023

>> Kompagniskydning i Randers; 19. august​

​FOTO: J.F.E.​





Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring