Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Nytårsbrev fra KC - Tino

En nytårshilsen, tak for året der gik, og oplæg til kompagniets aktiviteter i det kommende år

31-12-2018

KC-Tino.jpg

Kære Soldater i Stabskompagni København

 

Året er ved at slå sine sidste slag for 2018, og det er nu blevet tid til at gøre status over hvordan det er gået i 2018.

 

Overordnet har det har været et godt og hårdt år.

 

Hvor I har leveret og været aktive på alle tider at døgnet, nat som dag og i flere dage af gangen, dette er jeg rigtig godt tilfreds med. Der er blevet leveret 13.000 timer i år.

Så der skal ikke meget hovedregning til for at se, at det svarer til ca. 95,5 timer pr mand,

Dette er set ud fra de 136 aktive vi står til at være.

Men det er jo ikke sådan sandheden er….

Nogle har leveret 24 timer hvor andre lever 800+ timer, det er jo ikke en helt fair fordeling, jeg ser gerne at I alle lægger minimum 200 timer, man kan ikke tillade sig kun at levere 24 timer når man ikke er færdig med sin uddannelse og ingen gruppe/deling/kompagni kan køre hvis man kun leverer 24 timer, det tager minimum 200 timer om året at skabe en god og stabil gruppe/deling , det kræver at alle i enheden leverer, og at ingen kører på frihjul, jeg ved der kan være grunde til hvorfor man ikke lige kan en weekend… Men så kan man den næste gang.

Alle datoer er kendt et år i forvejen, og ligger i AKOS (aktivitetsoversigten) så der er ikke rigtig nogen grund til ikke at prioritere de aktiviteter som GF/DF/NK/KC fortæller man skal deltage i, det er vigtig at deltage fordi hvis vi skal kunne løse vores operative opgaver i fred-krise-krig, skal vi træne & øve vores opgaver og alle stå sammen og træne og uddanne sammen, kræver det at alle deltager.

Men hvorfor er DET vigtigt?

Det er vigtigt fordi vi træner og uddanner os til den dag hvor vi skal indsættes, og det bliver alvor, så er det vigtigt at vi kan vores ting og kan beskytte samfund/borger i landet.

Det at være i hjemmeværnet er en livstil og et kald, DET ER IKKE en ting man gør fordi man lige har to timer om ugen som man ikke ved hvordan man skal bruge, det er nu heller ikke min opfattelse at det er sådan man tænker, men jeg har en fornemmelse af at nogle tænker at de ikke får det de selv vil have ud af hjemmeværnet som man gerne selv vil, til det kan jeg sige….. hvis du vil have med indflydelse skal du være med og tage din uddannelser.

Jeg tror nu at alle godt kan se hvorfor det er vigtigt at vi er der og at vi kommer til Øvelser/uddannelser/aktiviteter i kompagniet/distriktet.

 

Vi har i år måtte sige farvel til nogle soldater, jeg vil gerne løfte sløret for hvorfor:

Nogle har ikke ville tage deres uddannelse (primært LPU ", lovpligtig uddannelse") og derfor har vi måttet sige farvel også selv, og vi gerne så dem gennemføre uddannelserne, men vil man ikke lægge den tid til at gennemføre sin grunduddannelse kan du og jeg ikke gøre mere.

Nogle har ikke kunne holde sig inde for lovens rammer.

Nogle har ikke kunne finde sig til rette i kompagniet.

Nogle har ville lave om på vores kompagni, og ville ikke det samme som os andre, og så må man videre, jeg vil ikke se til at en eller to ødelægger det for alle andre, for det er Jer som løfter i flok som jeg passer på og vil det bedste for, det er Jer jeg kæmper for i kompagniet, det er Jer jeg er stolt over og vil gå igennem ind og vand for.

 

I har i 2018 gjort det rigtig godt og I har hængt på med næb og klør.

Rigtig mange har taget en del af deres uddannelse.

Rigtig mange støtter op når det gælder, og samfundet har behov for os.

Jeg ser flere og flere tage fat i deres uddannelse, og det gør mig glad, for så kan jeg se vi som kompagni er på vej til at kunne løse vores opgaver .

Det har været et år hvor der har været mange indsættelser, men I har løftet dem alle sammen, det er jo også derfor vi er her, vi skal i fredstid støtte politi og samfund og det har I gjort rigtig godt.

Vi har i 2018 sat en del opgaver i søen som vi i 2019 også vil forsætte med at gennemføre - her er et kort udkast af hvad der er sat i søen.

Hvervning til delinger

Materielanskaffelser

Grundlæggende plan for Hundegruppe

Sanitetsdelingen ind i opstillingsgrundlaget

Uddannelsesplan for LPU (samlet for alle delinger)

Anvendelse af og materiel til sanitetstrailer

Genopstilling af bevogtningsdeling 1

Kompagniråd (her hvor den menige har fuld tale ret til kompagniledelsen)

en fast samlet kompagnistab (til sikring af alle opgaver kan/bliver taget hånd om)

struktur for synlighed og kommunikation

påbegynde en styrket grøn profil i kompagniet

OSV.

Som i kan se er der mange ting på vej og i gang.

 

Hvad skal der så ske i 2019.

 

Jeg vil kalde det et uddannelses-/træningsår,

hvor fokus vil ligge på at vi gør os klar til de opgaver vi skal kunne løse.

Der vil være 2 delinger som skal til OST (operativ statustjek) her vil Sanitetsdelingen og Stabsdelingen gennemføre OST.

Der vil for sanitetsdelingen blive lagt fokus på den faglige del (sanitet)

Der vil for Stabsdelingen blive lagt fokus på stabsarbejde.

 

Det bliver et år hvor vi træner & øver hen mod de opgaver vi alle sammen skal kunne løse, både i grupperamme, i delingsramme & i kompagniramme.

Når vi alle sammen lægger fokus på uddannelse / øvelse / træning er det med henblik på, at vi i 2020 kan få meget mere handlefrihed til at lave de store og fede øvelser hvor vi alle sammen skal have det sjovt (hvem ved, måske kan det gøre at vi kan tage til Bornholm eller Jylland eller Fyn  hvor vi lave en fed øvelse ? )

 

2019 bliver et år hvor vi lægger fokus på den operative opgaveløsning og det at vi som Gruppe/deling/kompagni kan løse vores opgaver i fred/krise/krig.

Så alt i alt bliver det et rigtig sjovt og godt år.

 

Her til sidst vil jeg gerne takke Jer alle sammen for det I hver især har leveret og har gjort i 2018.

Jeg vil gerne takke Jer for de soldater I er og det I gør kompagniet til.

Jeg glæder mig rigtig meget til at bruge mange sjove og udviklende timer i Jeres selvskab.

Husk nu at passe godt på Jer selv og Jeres nærmeste, husk på at når alkoholen kommer ind så går forstanden ud. Så pas nu på jer selv, I skal gerne komme ind i 2019 med ti fingre, og jeg ønsker at jeg kan se jer ind i begge øjne i 2019!

 

Når klokken slår 23.59.59 vil jeg sende Jer alle sammen en skål og håber den bliver gengældt.

 

Med Militære Hilsner

Tino Bertram Hansen

Kompagnichef

Stabskompagni København  

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring