Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Et anderledes delingsmøde.

En regnfuld mandag aften rykker en enhed fra Stabskompagni København ud på Artillerivej for at rydde en større lejlighed for potentielle farlige beboere.

11-02-2015
En regnfuld mandag aften rykker en enhed fra Stabskompagni København ud på Artillerivej for at rydde en større lejlighed for potentielle farlige beboere. Våben blev klargjort, magasiner fyldt, høreværn og sikkerhedsbriller anlagt og udrustningen blev efterset. Førstehjælpsudstyret blev gjort klar for at behandle eventuelle skadede. Der bredte sig en intens stemning af nervøsitet og forventning – hvor mange var i lejligheden og var de bevæbnet og frem for alt, ville de gøre modstand.
Heldigvis var det kun endnu en øvelse i bykamp for Stabskompagniets delinger, der efter den grundlæggende uddannelse i ”kamp i bebygget område” som foregik i Brikby i Oksbøl øvelsesterræn nu skulle indøve og rutinere sig i rydning af en møbleret lejlighed, hvilket jo i sagens natur stiller meget større krav til mandskabet. Alle var lidt nervøse, for hvad havde delingsfører Fenneberg i ærmet til denne aften.

Allerede ved den første indtrængen i lejligheden opstår problemer. Rummet lignede jo ikke det tomme rum i Brikby – DER VAR JO MØBLER – HJÆLP. Lå der nogen bag sofaen eller var der en i skabet? Hvorfor står der et skab lige indenfor døren, så kan jeg jo ikke overskue rummet. Fik vi set bag reolen?

Lærdommen var til at få øje på. Om igen og husk så lige…..


Efterhånden som der blev indøvet faldt tingene mere på plads, og rutinen begyndte at vise sig. Befalingerne inde i lejlighederne fløj rundt og det var svært at være helt stille, men øvelse gør som sagt til mester, så måske næste gang. Der var flere lejligheder som skulle rydes og sværhedsgraden blev skruet lidt i vejret da der blev sat skiver ind i rummene så lige når man drejede om et hjørne eller bag et skab så stod han der og pegede med et våben i hånden. Man skulle være hurtig på aftrækkeren og lys – det var en mangelvarer.

n

skadede og rensningen fortsatte. Derefter blev der tilkaldt sanitetsstøtte som så kunne  tage sig af den skadede.

Tiden løb dog hurtigt ud for øvelsen, men det var en mandag til et noget anderledes delingsmøde. Det blev aftalt at der skulle afholdes ligende øvelser noget mere fremover. Alle var enige om at det var endnu ”en god dag på kontoret”.


Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring