Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Sikkerhed fra start til slut

Bevogtningsgruppens mål for aftenen er at rykke ind på et BSO for at genopbygge kampkraft.

27-09-2020

​​​​

“Jeg​​ skal se jeres vandflasker, inden vi kører nogen steder" befaler gruppeføreren inden afgang. Klokken er 19.00. Der er lidt over en time til det bliver mørkt.

Soldatens velbefindende og sikkerhed er i det hele taget i højsædet, mens gruppen bevæger sig mellem træerne, mod aftenens undervisningsterræn.

“Hvor er din hjelm?"

“I rygsækken."

“Der er den ikke fremadrettet."

At hjelmen ikke skinner som baretmærket, og derfor ikke kan tiltrække sig fjendens opmærksomhed, er ikke den eneste grund. Hjelmen er beskyttelse mod fjendens angreb såvel som mod naturens luner. Delingsføreren kan berette om at vågne op på skadestuen, efter en tung gren faldt ned på hans hjelm-løse hoved.

På toppen af bakken standser kolonnen. Nærsikringsposter besættes og nærforsvarsposter udpeges. En enkelt post skal flyttes lidt, så skytten har bedre udsyn: "Sikringsmanden skal kunne se."

Det er blevet mørkt, men aftenen er ikke ovre endnu. Nu skal der øves etablering af bivuak. Det er særligt udfordrende fordi stort set ingen har lys med, selv om det er tilladt at bruge denne gang. Der er ingen facitliste. Konceptet går ud på at soldaten skal kunne holde sig varm og tør, for en kold, våd og rystende soldat er ikke meget værd og tænker ikke på sin opgave. Der er forskellige ting, der skal overvejes, for eksempel: teltflagens højde og stramhed samt underlaget, der skal hviles på.

Efter en hurtig alarmeringsøvelse, slutter endnu en god aften i kammeraternes selskab.

 


Hvis du vil vide mere

  • Mette Buch
Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring