Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

​Melanie er udover at være en fagligt kompetent Sygehjælper meget mediebevidst og formår at levere de rigtige budskaber.

Hjemmeværnsskolens Sommerkursus 2019

Der var stor tilfredshed med både kammeratskab og fagligt indhold på årets Sommerkursus i Nymindegablejren. Sundheds- & Træningsvejleder, Patruljespecialist, Taktisk Sanitet for Enkeltmand, Sprængning og Sikkerhedspolitik.

09-07-2019

​"Jeg er mega-imponeret over det engagement, der er fra folk og hvor skarpe instruktørerne er." Melanie, vores superseje Sygehjælper er ikke i tvivl. Vi skal afsted igen næste år.

Tilfredshed var et gennemgående tema blandt kursisterne fra STABSKOMPAGNIET, da vi fredag 05 juni sagde farvel til Eventyrets Land ved Vestkysten, for at vende næsen mod Flyvestation Skalstrup og en ventende sommerferie.

Hjemmeværnsskolen har de seneste år revitaliseret Sommerkursus i uge 27 og givet det en yngre og militært skarpere profil, således at flere målgrupper kan finde sammen om den traditionsrige uge i Nymindegablejren.

IMG_5202_edited.jpg 

Hvor ugen i "gamle dage" var præget af seniorer, hundeførere og musikanter, er det i høj grad lykkedes Skolechef OB Jens Sund og hans stab at vende udviklingen, så kursistsammensætningen nu er meget bredere. Der er stadig hundeførere og (bevares) de fylder meget, men ugen er også i høj grad præget af en ny og meget yngre gruppe kursister, der efterspørger en højere militær skarphed. Og deres ønske bliver i den grad efterkommet.

Ligeledes er det internationale samarbejde med blandt andre vores Baltiske venner samt US National Guard og Army Reserve blevet meget mere synligt. Det er med til at skabe værdi for kursisterne, der på denne måde kan snuse lidt til vores samarbejdspartnere og danne nye relationer på tværs af nationalitet.

IMG_5346_edited.jpg 

Men selvom kammeratskabet er i top denne uge, er det stadig fagligheden, der trækker. Og den er høj. Som nævnt er der en meget bred vifte af kursustilbud, også kurser, der ikke normalt udbydes resten af året.

Anbefalingen fra de unge fra STABSKOMPAGNIET lyder klart på, at vi skal flere afsted næste år. Så det gør vi. Har du også blod på tanden efter en uge med Udfordring, Uddannelse, Udvikling og Underholdning, så kontakt KC. Men pas på. Man bliver bidt af det og pludselig skal man afsted hvert år...

 

Fakta

​Hjemmeværnsskolens Sommerkursus afholdes hvert år i uge 27 i Nymindegablejren. 

Hvis du vil vide mere

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring