Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Meddelelse fra Generalen


Situationen i Ukraine - og HJV

01-03-2022


Generalen har udsendt følgende til de frivilliges MA mail:


Vordingborg 24. februar 2022

 

Kære soldater i Hjemmeværnet

 

 

Set i lyset af den russiske aggression i og omkring Ukraine er det nødvendigt for mig at adressere, hvordan jeg ser situationen lige nu.

Den russiske invasion af Ukraine har ikke på nuværende tidspunkt ændret på

Hjemmeværnets opgaver eller beredskab.  

 

Hjemmeværnets rolle er som en del af det samlede danske forsvar at passe på Danmark.  Vi vil som altid støtte Forsvaret blandt andet med bevogtning af vital infrastruktur og Host

Nation Support-opgaver. Det er ikke nye opgaver eller scenarier, men situationen har givet opgaverne fornyet aktualitet og et mere alvorligt skær. 

​På trods af at vi fra dansk og vestlig side har håbet på en fredelig og diplomatisk løsning, har et af scenarierne hele tiden været det militære angreb, som vi ser nu. Men det er vigtigt for mig at understrege, at der til trods for den ulykkelige situation i Ukraine ikke er en ændring i truslen mod Danmark og dermed heller ikke Hjemmeværnets opgaver eller beredskab. 

Hjemmeværnskommandoen følger situationen tæt og er i løbende dialog med Forsvarskommandoen om eventuelle opgaver til Hjemmeværnet.

Såfremt der sker ændringer i beredskabet eller opgaver, vil det blive kommunikeret ad kommandovejen og efterfølgende på HJV.DK.

Jeg vil opfordre til, at man som soldat i Hjemmeværnet tænker over, hvad man kommunikerer, viderebringer eller debatterer omkring situationen i Ukraine på de sociale medier, uanset om det er åbne sider eller lukkede grupper.

Selv om der på nuværende tidspunkt ikke er en ændring i opgaver eller beredskab, er det vigtigt, at vi holder vores færdigheder og uddannelse opdateret. Deltag derfor så vidt muligt i aktiviteter i hjemmeværnsregi, og tag gerne kontakt til andre fra din underafdeling, når der afholdes aktiviteter.

 

Følg med i situationen på HJV.dk, forsvaret.dk og FMN.dk.

 

MVH

 

Jens Garly
generalmajor
Chef for Hjemmeværnet​

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring