Hjemmeværnets vigtigste opgave er at forebygge krig og arbejde for en fredelig udvikling i verden.
Organisation er landsdækkende og har sine rødder i modstandsbevægelsen.

Det frivillige korps består af mennesker fra alle lag i samfundet, der har en grundlæggende forsvarsvilje, og en tro på den enkelte borgers ret til at bidrage til forsvaret af Danmark.

Succes fra starten
Lovforslaget om at statsligt hjemmeværn blev hastevedtaget den 6. juli 1948, og den 1. april året efter var hjemmeværnet en realitet med regioner og distrikter over hele landet.

Hjemmeværnet var en succes lige fra starten med 30.000 medlemmer fra dag et. Og succesen fortsatte. Ved udgangen af 50’erne var medlemstallet oppe på 68.000, og ved afslutningen af Den Kolde Krig i slutningen af 80’erne kunne hele 74.000 danskere fremvise et medlemskab af hjemmeværnet. Siden da har medlemstallet været faldende.

Tjenesten er ulønnet, men nødvendige udgifter bliver godtgjort. Uniform og udrustning udleveres gratis, og under øvelser gives fri kost og logi.

Aktiv og reserve
Hjemmeværnet er opdelt i en aktiv styrke og i en reserve. For at være aktiv skal den frivillige bruge mindst 24 timer om året på hjemmeværnstjeneste.

Hjemmeværnet består af fire grene – Hærhjemmeværnet, Flyverhjemmeværnet, Marinehjemmeværnet og Virksomhedshjemmeværnet. Derudover har man som medlem mulighed for at blive medlem af et af de 16 musikkorps.

De frivillige repræsenterer et bredt udsnit af den danske befolkning og er til stede i hele landet.