​​Af: menig Peter Lauge

Jeg valgte for 3 1/2 år siden at blive soldat i hjemmeværnet, for at kunne være et aktiv hvis Danmark en dag kommer i krise.

Den gang var det en række terrorhændelser der fik mig til at føle afmagt. Jeg havde et savn efter at føle mig som en del af noget som kunne træde til og handle. Den aften hvor en lastbil blev kørt gennem en folkemængde nede i Frankrig, fandt jeg frem til hjemmesiden vistillerop.dk og udfyldte ansøgningen med det samme. Det eneste jeg kendte til hjemmeværnet dengang, var dem som står og dirigere trafikken når der er cykelløb. Så det var et ukendt territorium jeg bevægede mig ud i.

Et par dage efter blev jeg ringet op af en mand fra Hjemmeværnet. En sønderjyde, jeg ærlig talt havde lidt svært ved at forstå. Men han var flink og vi fik aftalt et møde et par dage efter - et sted i Albertslund. Han ville gerne lige se mig an.

Personligt har jeg det således at jeg gider ikke gøre noget halvt. Jeg ønskede ikke at komme bare for at drikke kaffe og få en uniform med hjem. Så da jeg blev godkendt, valgte jeg den deling som var mest aktiv i kompagniet. Vores deling har hvert år ca. 3 øvelses-weekender, 19 uddannelsesaftner, et par dage på skydebanen og nogle dage med førstehjælp og en række andre ting. Der ud over skal man have en lovpligtig uddannelse, som tager ca. 5 uger hvor man er væk hjemmefra 24/7. Jeg tog min lovpligtige uddannelse det første år i hjemmeværnet.

Indsat i call center

Da jeg i søndags modtog en mail om at politiet havde bedt om hjælp fra Hjemmeværnet, så meldte jeg mig med det samme. Politiet havde brug for hjælp og det var jo derfor jeg blev medlem af Hjemmeværnet. Jeg kontaktede min partner i mit firma og fortalte at jeg nok ikke var så aktiv det næste stykke tid. Han havde fuld forståelse og mindede mig om at det var jo grundet tider som nu at jeg ville være soldat i hjemmeværnet.

Når man er soldat i Hjemmeværnet bliver man trænet i en lang række af forskellige opgaver. Jeg havde nok ikke forestillet mig at jeg kunne komme til at side i et call center. Men det var det som der var brug for nu, og det føles rigtig godt at være med! Jeg har været i call centret i 3 dage nu. Alle dage er forskellige. Folk spørger om noget forskelligt hver dag, alt efter hvad som har været oppe i medierne. Og hver dag får vi udleveret nye guidelines over hvad vi skal svare borgerne - faktisk bliver det ændret​ flere gange hver dag jeg har været der ude. Under de første opkald var jeg nok lidt spændt. Mit andet opkald kom fra en læge som ville have vejledning til hvad han skulle gøre med en patient. Jeg blev en smule tavs - men kom i tanke om at guiden jeg havde fået udleveret havde et telefonnummer som læger skulle ringe til. Lægen blev glad og kom videre. 

​Soldat – ikke læge

Når jeg modtager​ et nyt opkald lader jeg altid folk tale. Folk har et behov for lige at sætte ord på deres situation. Jeg har fået udleveret en guide med en række spørgsmål, og mens borgeren fortæller deres historie lytter jeg efter svar på hvad guiden stiller af spørgsmål. Når folk har talt færdigt har jeg ofte et par tillægsspørgsmål og når jeg får svar på disse kan jeg guide borgeren videre. Jeg gør det altid meget tydeligt for folk jeg taler med, at jeg er soldat og IKKE lægefagligt uddannet. Faktisk har stort set alle de folk jeg har talt med været rigtig søde og meget taknemmelige.

Det har på intet tidspunkt under de 3 dage været kedeligt. Jeg har hele tiden haft en god følelse i kroppen, at jeg var på det rette sted og gjorde noget godt for folk der havde nogle udfordringer. Jeg føler faktisk at jeg er det "aktiv" jeg for lidt over 3 år siden ønskede at være. Alle dem om jeg har mødt på call centret har været meget hjælpsomme. Det virker som om der er styr på sagerne, folk er trænet og kan arbejde sammen. Det føles rart at møde op i call centret og jeg går glad hjem hver aften.

Jeg må heller runde af med at sige at "sønderjyden" der ringede mig op for lidt over 3 år siden, i dag er min KC. Vi har i vores deling en ret fri tone, men kun fordi vi også har respekt for hinanden. Vi er meget forskellige mennesker med forskellige kvaliteter, og vi ved at når der bliver råbt "Giv Agt!", så er vi stille, til stede og fokuseret.​