Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

​Der ​øves forbindinger.

Forgiftning, afrevne lemmer og fjæsingstik

Alverdens ulykker ramlede ned over de 12 kursister, der deltog i kompagniets 14-timers supplerende førstehjælpskursus i weekenden 11-12. januar.

15-01-2020

Tekst og foto: LT K.H. Ophus

Verden ændrer sig, og alting i verden ændrer sig – hele tiden. Men intet ændrer sig så meget som førstehjælpen i Hjemmeværnet. For (ikke så) længe siden hed det NATO-stilling, så hed det pludseligt aflåst sideleje – og nu! Nu hedder det altså stabilt sideleje. Men det fandt vi ud af kort tid efter at det var gået op for os, at de 4 hovedpunkter nu også var blevet til 3.

Alt det var vi dog ganske uvidende om, da vi kastede os ud i en omgang genopfriskning af vores førstehjælpskompetencer. Men med lidt teori, krydret med nogle omgange praktik, så begyndte det at ligne noget – og så var det jo heller ikke mere fremmed. Måske nok nogle nye termer, men.. helt ærligt – velkendt stof.

Således opmuntret fortsatte vi igennem et tætpakket program, der bød på ikke så få tilskadekommende der krævede en række forskellige forbinding, folk der skulle have hjerte-lungeredning og stødes med AED.

Efter en god dag, sluttede vi lige af med en gang vidensindsamling i makkerpar, hvor vi skulle finde symptomer på og førstehjælpen ved diverse småskader: tandskader, fremmedlegemer i næse og øre, næseblod osv.


Fra asken til ilden

Hvis folkene synes at de var hårdt medtaget i løbet af førstedagen, så skulle de nu opleve at gå fra asken til ilden. Nu hvor anden dagen gik i gang, udviklede dramaet sig. Ganske vist startede dagen som den forrige var sluttet, med en lille øvelse i selvstudie, hvor kursisterne pba. instruktørens udleverede spørgsmål, selv skulle sætte sig ind i et stofområde. Men hvor lørdagen bød på diverse småskader, havde dårligdommene nu taget en markant og anderledes alvorlig drejning.

Der KAN ikke siges noget godt om hverken ætsning eller forgiftning. Det er bare afskylige skader, men nu ved vi trods alt hvad vi skal se efter og gøre. Og hvor vi dagen før at kigget på småskader, stod det nu på sygdomme so blodpropper, allergiske reaktioner og sukkersyge.


Afslutning

Til trods for at det var en weekend i sygsom/ulykke​r/skaderernes navn, og til trods for de mange skavanker, vi alle pådrog os i løbet af weekenden, var veltilfreds (og relativt sunde) kursister, der sidst på søndag efter kunne godskrives med et Q. Dette er nu gældende i 2 år. Tages 6-timers kursus inden denne tid, er der ikke behov for at gentage 14 timers varianten.

Der skal lyde stor ros til instruktøren, Peter, der formåede at gøre stoffet interessant og nærværende. Det kan jo godt være bøvlet at undervise, når det er supplerende (vedligeholdende) stof, der skal tages hvert andet år – hvorfor folk som udgangspunkt er sådan nogenlunde inde i emnet. Men med sin rolige facon, afvæbnede humor og ikke mindst et godt greb om både det faglige, såvel som de pædagogiske håndgreb, formåede han at varier lektionerne og holde folks opmærksomhed.


Uden mad og drikke..

Der skal også lyde en tak for Klavsen fra kommandodelingen, der brugte en weekend hjemmefra, til at få os andre til at føle vi ikke var hjemmefra. Vi ankom til kaffe (som der var masser af hele dagen) og morgenmad, ligesom han sørgede for at vi ikke just sultede omkring frokost. Tak fordi du stiller op.




Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring