Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Indsættelse i forbindelse med eksplosion

Fra tidligt søndag morgen har kompagniet været indsat ifm. eksplosion i autoværksted på Vallensbæk strand.

16-06-2019
​Tekst og foto: Kobber


Efter 9 dage i Prag, glædede jeg mig til en god nats søvn og en enkelt dag til at pakke ud og gøre klar til arbejde i morgen.


Men ak sådan skulde det ikke gå, jeg havde svært ved at falde i søvn og da det endelig skete, ringede telefonen kl.0330!


Displayet viste det var KC, så jeg måtte hellere svare. Om jeg kunne være klar om en time, da politiet skulle bruge os til afspærring af muligt gerningssted.


Vi ankom, KC og jeg selv kl. 05.00 og blev på stedet modtaget af 2 betjente, der viste os rundt på objektet..


Bygningen var tydeligt raseret og taget delvist styrtet sammen og teknikerne kunne ikke komme førend i morgen mandag, og slet ikke komme igang med deres arbejde før man kunne afstive taget.


Opgaven


Så opgaven var simpel: Grundet nedstyrtningsfare, skulle alle folk, der ønskede adgang til bygning afvises. Dog ikke kun pga. nedstyrtningsfaren, men også fordi Politiet ikke kunne gå ind og sikre eventuelle spor, og dermed fastslå om det var et uheld, eller eksplosionen var “tilsigtet”.


Der var mange nysgerrige besøgende og ligeså mange rygter om hvad der var sket, den lokale bager donerede dejlig kaffe og wienerbrød og i det hele taget tog lokalbefolkningen godt imod os derude.


Kl.1100 observerede vi pludselig røg fra det sammenstyrtede tag, vi rekvirerede brandvæsen over sine radioen til Vestegnens politi, og de ankom hurtigt og kunne konstatere at nogle tagspær var begyndt at ulme og de fik hurtigt efterslukket, og var glade for vi var der og kunne stoppe situationen inden den eskalerede.


Jeg blev selv afløst kl.1300,​ men opgaven kører til kl.1200 mandag indtil videre.


Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring