Af: SIGBM Kenneth Sørensen
Vi kan være nok så dygtige soldater, og have en nok så god plan for hvordan kampen skal udfoldes, men hvis vi ikke kan kommunikere, hvis chefen ikke kan få meldinger, så er det hele skønne spildte kræfter. Det er her vores signalfolk virkelig kommer til at stråle – de er chefens specialister, som er med til sikre dette. Sammen med stabsfolkene, der fører situationskort giver det mulighederne for at korrigere undervejs. Det er derfor vigtigt at vi også træner disse kompetencer.
Hos VHKSJA har nyslåede signalbefalingsmand Kenneth Sørensen sin ilddåb i forbindelse med regionens store signaløvelse forrige weekend, han fortæller efterfølgende:
"Kompagniet var flot repræsenteret med 16 hjemmeværnssoldater i alt, heraf 2 fra støtteforplejningen der med det dejligste mad sørgede for ingen fik hjemve eller deserterede. Ud over det havde vi tilgang af nabokompagniet fra vores nabokompagniet HOVEDSTADEN.
Fredag aften ved 17 tiden startede vi så småt op med at slå antennerne ud - så at sige.. Jeg var spændt da klokken nærmede sig de 1930, ville vi blive begravet i signaler så vi ikke kunne følge med? En af grundene til den ekstra bekymring var, at vi jo bare flere nye folk (nye på posterne), og vi var mange der ikke havde arbejdet sammen før.
Det viste sig hurtigt at det i hvert fald ikke var det vi skulle bekymre os om, for radioen var tavs, og det var den de næste 4 timer alt imens vi lavede fejlsøgning på alt materiel vi kunne skifte eller pille fra hinanden og samle igen.
Dag to gik noget bedre og jeg kunne i løbet af dagen konstatere at folk blev mere og mere modige som selvtilliden kom igen, så meget endda at vi kom til at sende lidt for mange signaler i kombi-kode end nødvendigt. Ork jo der er massere at arbejde med fremadrettet, men vi er egentligt godt med.
Jeg håber at man fremadrettet vil holde en stor signaløvelse i starten af året, så vi kan benchmark'e og rette året ind efter det niveau vi holde", slutter Kenneth.
