Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

​Vor Frue Kirke i hjertet af København var fyldt og flot så det ud med de mange fanebærere, der stod med Dannebrog hele vejen rundt i kirken.

Fejring af helt særlig Valdemarsdag

En 800 års dag kræver en helt særlig fejring og det blev fejringen af Valdemarsdag 15. juni 2019.

15-06-2019

​Af. LT. K.H.Ophus

Glad og stolt var Valdemar Sejr givetvis, da han med hjælp fra det flag, der netop var faldet fra himlen, sejrede i Estland 15. juni 1219. Og stolte var de mange fremmødte tydeligvis samme dag 80 år senere. Måske ikke så meget pga. Valdemars sejr, men så i hvert fald og samme fane, Dannebrog.

Du kender sikkert historien. Ellers kan den læses i hovedtræk i faktaboksen er eller på kompagniets facebookside. Hvorom alting er, så lægger den så sejrende konge nu navn til denne dag, der altid højtidligholdes. I år har fejringen så fået en nøk opad og med Danmarks-Samfundet som primus motor, er et virkelig flot arrangement stablet på benene.

Gudtjeneste i Vor Frue Kirke 

Vores kompagni deltog i den del af festen, der startede i Vor Frue Kirke i København. Her var det med deltage fra kongehuset, ligesom både fungerende statsminister Lars Løkke og EU​​​​ konkurrencekommisær Magrethe Vestager. En stuvende fuld domkirke tog sig godt ud, ikke mindst pga. de mange faner, der stod hele vejen rundt i kirken.

 Efter en forrygende flot gudstjeneste, drog alle fanerne – med Den Kongelige Livgardes Musikkorps i front – mod Rådhuspladsen. Her fortsatte festlighederne på lidt mere verdslig vis og det eneste der faldt fra himlen var den regn, der ved redaktionens slutning var massiv.

Flot - flot

Til trods for vejret var det en flot fejring af en stor dag for vores lille nation. København tog sig godt ud med de mange Danneborg, ikke kun var paraden, men også fra private og virksomheder, og de godt 3000 små flag som Danmarks-samfundet havde uddelt på de forskellige ruter mod Rådhuspladsen.

Tak til de folk fra kompagniet, der valgte at bruge nogle timer.

Se flere billeder på kompagniets facebookside. 

​​​


Fakta

15. juni 1219 vandt Valdemar Sejr slaget ved Lyndanisse da Dannebrog faldt fra himlen.
Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring